Annonce
Politik

Heunicke advarer om nye coronarestriktioner om få dage

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) varsler nye coronarestriktioner i den nærmeste fremtid. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Forsamlingsforbud kan blive strammet, og mere brug af mundbind kan komme på tale, siger sundhedsminister.

Hvis ikke smittekurven i Danmark vender de næste to-tre dage, kommer der yderligere coronarestriktioner.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S). Han er bekymret for den aktuelle smittesituation.

- Situationen er den, at vi nu ser en stigning, der giver anledning til kraftig bekymring. Det - kombineret med udviklingen i mange europæiske lande, hvor nogle lander melder, at smitten er ude af kontrol - gør, at det er lige nu, det gælder.

- Det er de næste to-tre dage, der bliver afgørende. Jeg kommer ikke til at afvise nogen som helst skærpede restriktioner eller regler. Vi følger det tæt, og myndighederne har skruet op for beredskabet, siger Heunicke.

I øjeblikket er der et forsamlingsforbud på 50 personer. Det gælder frem til 31. oktober, hvilket også gør sig gældende for en række andre landsdækkende restriktioner.

Desuden er der krav om brug af mundbind i eksempelvis den offentlige transport og restaurationer. Dog er børn op til 12 år og personer med for eksempel vejrtrækningsbesvær undtaget.

Onsdag viste Statens Serum Instituts daglige opdatering yderligere 630 tilfælde af coronasmittede i Danmark. Det var det højeste antal nye smittetilfælde på én dag siden 25. september.

- Vi kigger på de redskaber, som vi ved, vil virke, og som vi kan se i andre lande, at man gør brug af, siger sundhedsministeren.

- Det er redskaber som at stramme forsamlingsforbuddet. Det er selvfølgelig situationen omkring mundbind, hvor vi i Danmark har mundbind i den kollektive trafik, i restaurantlivet og hos lægen.

- Der har vi mulighed for at skrue op for det, siger Heunicke.

På Facebook tilføjer statsminister Mette Frederiksen (S):

- Jeg er i stigende grad bekymret. Smitten spreder sig hastigt i hele Europa, der nu er epicentret for pandemien. I andre lande er sundhedsvæsenet under stigende pres. Og der indføres markante restriktioner.

- I Danmark har vi fortsat klaret det relativt bedre. Men også herhjemme ser det stadig mere alvorligt ud. Smitten er stigende.

- Vi følger situationen meget tæt. Og som sundhedsministeren har sagt i dag, kan vi ikke afvise, at der i de kommende dage vil blive brug for yderligere restriktioner herhjemme.

Tidligere under coronakrisen har forsamlingsforbuddet været nede på ti personer. Heunicke vil ikke sætte tal på, om det er dét scenarie, befolkningen igen skal forholde sig til.

- I Danmark er der en del debat om, hvorvidt vi ikke skal åbne mere op. Den forstår jeg godt. Rigtig mange af os drømmer om, at vi kan åbne mere op. Men den situation er vi slet ikke i.

- Der er ingen steder i Europa, hvor man har den diskussion. Tværtimod går smittetallene den forkerte vej i Europa. Også i Danmark, siger Heunicke.

De nuværende restriktioner betyder også, at restauranter, barer, caféer og lignende serveringssteder skal lukke klokken 22. Der er krav om, at gæsterne bærer mundbind, når de besøger serveringssteder. Dog ikke når man sidder ned.

  • Pressemøde om coronasituationen
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) varsler nye coronarestriktioner i den nærmeste fremtid. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken