Annonce
Politik

Heunicke: Smittede skal have coronapas i seks måneder

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) foreslår Epidemikommissionen og Folketinget at udvide den tid, hvor overstået infektion med coronavirus giver coronapas, fra tre til seks måneder. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Smitte giver nærmere immunitet i seks måneder end tre. Ministerium er ved at afklare ændring i coronapas.

Det tegner godt for dem, der blev smittet med coronavirus omkring juletid og nytår - og slap helskindet igennem sygdommen.

Sundhedsministeriet er ved at afklare, hvordan det kan implementeres i coronapasset, at en overstået infektion giver immunitet i seks måneder i stedet for tre måneder.

Det skriver Sundhedsministeriet i en mail til Politiken.

- Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der på baggrund af yderligere studier og nye danske data er sundhedsfagligt grundlag for, at en overstået infektion med ny coronavirus giver immunitet i 6 måneder hos de fleste, oplyses det.

Ifølge Sundhedsministeriet var immuniteten ved at løbe ud for dem, der blev smittet i december sidste år.

Men den betragtning mødte kritik fra flere forskere, der pegede på, at immuniteten varede i mindst seks måneder.

Statens Serum Instituts (SSI) egne undersøgelser publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet har desuden vist, at man har 80 procent mindre risiko for at blive smittet efter overstået infektion, og at beskyttelsen varer i mindst otte måneder.

Samme undersøgelse viste dog, at risikoen for at blive smittet igen var markant højere for folk over 65 år. Her var det nemlig kun halvdelen, der var blevet immune, viste studiet.

Et amerikansk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Science pegede ligeledes på, at immuniteten holdt i mindst otte måneder.

Ifølge Politiken er den øgede immunitet ved smitte dog ikke den eneste ændring, som coronapasset kommer til at se inden længe.

Antigen-testen - eller lyntesten - kommer ifølge avisen ikke længere til at være gyldig til at dokumentere, at man allerede har været smittet med covid-19.

Som det er lige nu, kan man bruge et positivt prøvesvar fra en PCR-test eller en lyntest som dokumentation for, at man allerede har været smittet, men at man derefter er blevet immun og ikke udgør en smittefare.

Men fremover er det altså kun et positivt svar fra en PCR-prøve, der kan dokumentere det. Det hører dog med til historien, at man alligevel bliver opfordret til at tage en PCR-test, hvis man bliver testet positiv for coronavirus i en lyntest.

Lyntesten kom under kritik, da en undersøgelse fra SSI viste, at testen fangede mindre end halvdelen af de positive coronatilfælde, der ellers blev påvist i en PCR-test.

Coronapasset er en grundlæggende del af planerne for genåbningen af samfundet.

Da de liberale serviceerhverv kunne genåbne i det meste af landet efter påske, var det nemlig med krav om, at man kunne fremvise dokumentation for, at man var immun over for coronavirus, eller at man ikke var smittet.

Det enten ved et negativt coronaprøvesvar, der ikke må være ældre end 72 timer, en positiv coronaprøve, der skal være mellem 2 og 12 uger gammel, eller dokumentation for at man er blevet vaccineret.

Ifølge aftalen, som regeringen har indgået med de fleste af Folketingets partier, kommer coronapasset også til at spille en rolle i genåbningen af for eksempel caféer og restauranter.

Coronapasset er en vigtig del af regeringens og Folketingets planer om at genåbne samfundet. Passet skal dokumentere, at man enten har immunitet over for eller ikke er smittet med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Læs hele Politikens artikel her
  • Sundhedsminister Magnus Heunicke er kaldt i samråd for at redegøre for, hvilke initiativer regeringen vil tage for at styrke forholdene for fødende før, under og efter en fødsel tirsdag den 30. marts 2021
    Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) foreslår Epidemikommissionen og Folketinget at udvide den tid, hvor overstået infektion med coronavirus giver coronapas, fra tre til seks måneder. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • App''en MinSundhed
    Coronapasset er en vigtig del af regeringens og Folketingets planer om at genåbne samfundet. Passet skal dokumentere, at man enten har immunitet over for eller ikke er smittet med coronavirus. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag