Annonce
Politik

Hovedstaden rammer hidtil højeste covid-19 risikoniveau

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at Hovedstaden er blevet flyttet op i risikovurdering i covid-19 varslingssystemet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Udbredt smitte med covid-19 sender Region Hovedstaden op på næsthøjeste risikoniveau, skriver minister.

Region Hovedstaden rykker som den første region op i risikoniveau 4 i det covid-19 varslingssystem, der skal give borgerne overblik over smitten og varsle om potentielt kommende restriktioner.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Varslingssystemet giver risikovurderinger fra et til fem. Det er første gang, at en region bliver sat til niveau 4. Der er dog ikke umiddelbart planer om nye restriktioner i Region Hovedstaden, oplyser Sundheds- og Ældreministeriet.

Her henviser man til, at der tirsdag i denne uge blev meldt en række tiltag ud, som skal dæmpe smitten i hovedstadskommunerne.

Indsatsgruppen for Covid-19 Håndtering skriver i risikovurderingen:

- Ud fra en samlet vurdering, hvor der er lagt vægt på særligt den høje og stigende incidens og positivprocent i Region Hovedstaden, den udbredte samfundssmitte i alle regionens kommuner og den stigende smitte på plejehjem, vurderes det samlet, at risikoniveauet i Region Hovedstaden er på risikoniveau 4, skriver Indsatsgruppen for Covid-19 Håndtering.

Magnus Heunicke skriver på Twitter, at "kritisk høj incidens i hovedstadsområdet kan give begyndende pres på sygehuskapacitet".

I den grafik, der blev brugt til at vise sammenhængen mellem risikoniveau og mulige restriktioner, fremgår det, at restriktioner for niveau 4 indebærer lukning af barer og værtshuse, lukning for servering på restauranter, begrænsning af idræt og mere hjemmearbejde.

Indsatsgruppen består af repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet, Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Statens Serum Institut, Justitsministeriet og Rigspolitiet.

Den vurderer hver uge, hvilket niveau de fem regioner skal ligge i. I sin risikovurdering skriver den om hovedstaden:

- I forhold til Region Hovedstaden var Indsatsgruppens vurdering, at der var behov for særlig opmærksomhed på hovedstadsområdet, hvor kombinationen af et højt smitteniveau, befolkningstæthed og årstiden indebærer en særlig risiko for at smitten hurtigt eskalerer.

Presset på sygehuskapaciteten i Region Hovedstadens covid-19 beredskab er ifølge risikovurderingen på under 25 procent og altså ikke for nuværende presset i en grad, hvor det kan ramme andre behandlinger.

- Antallet af nyindlæggelser er under 8 per 100.000, som er den kritiske grænse i varslingssystemet.

- Antallet er dog konstant højere i Region Hovedstaden end resten af landet, og det må forventes, at der kan komme begyndende pres på sygehusene, såfremt denne udvikling fortsætter, står der.

Alle andre regioner end hovedstaden er fortsat på niveau 3.

- For landet under ét konkluderes det, at Danmark fortsat har udbredt samfundssmitte med potentiale for hurtig acceleration i smittetal. På landsplan er der dog ikke begyndende pres på kapacitet på sygehusene, skriver indsatsgruppen.

Risikovurdering
Varslingssystem
Artiklen fortsætter efter annoncen
  • Åbent samråd om regeringens begrundelse for aflivning og forbud mod hold af mink
    Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at Hovedstaden er blevet flyttet op i risikovurdering i covid-19 varslingssystemet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland