Annonce
Politik

Indsatte kommer oftere og længere tid i isolation

Det er psykisk skadende at sidde i isolation, men alligevel stiger brugen af isolation som straf over for indsatte i landets fængsler. Retsordførere og en forsker i fængselsforhold mener, at brugen bør reduceres, hvis det er muligt. (Genrefoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Isolation kan have store psykiske konsekvenser. Enhedslisten frygter, at det skader indsattes resocialisering.

Flere indsatte i landets fængsler bliver under afsoning sat i isolation, og når det sker, er sanktionen oftere langvarig.

Det viser tal, som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) har sendt til retsudvalget.

I løbet af årets første ti måneder er indsatte blevet straffet med ubetinget strafcelle, altså isolation, 3996 gange.

Til sammenligning blev det brugt 2579 gange i hele 2015.

Det skræmmer Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, at der hver dag sættes omkring 13 personer i isolation. Hun frygter, at det hæmmer resocialiseringen.

- Jeg er helt med på, at indsatte ikke er Guds bedste børn, men pointen, med at de sidder i fængsel, er, at de skal holde op med at være kriminelle. Det gør de ikke ved at blive isoleret fra omverdenen på den måde, siger hun.

Straffes en indsat med strafcelle, bliver vedkommende isoleret i op til fire uger.

Fængslet kan straffe, hvis en indsat har forbrudt sig mod institutionens regler, eksempelvis ved at have en telefon eller tobak i cellen eller ved at være voldelig.

Isolation er hårdt for psyken. Ifølge Institut for Menneskerettigheder er der hos indsatte, som har siddet i strafcelle, en øget risiko for selvmord, depression og angst, lige som de får sværere ved at fungere socialt og indgå normalt i samfundet.

Alligevel er der også en stigning i brug af langvarig isolation. I løbet af årets ti første måneder har indsatte 593 gange siddet i strafcelle i over to uger. Det tal var til sammenligning bare syv i 2015.

Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, mener, at de hårde sanktioner er nødvendige over for kriminelle, som eksempelvis er voldelige over for fængselsbetjente.

En kriminalitetsform, der ifølge Bramsen er steget voldsomt de seneste år.

- Der kommer ikke noget godt ud af strafcelle. Men omvendt kan jeg godt forstå, at man bliver nødt til at have redskaber til dem, der er fuldstændig ligeglade med spillereglerne, siger hun.

Bramsen ønsker at undgå strafcelle ved at vende systemet på hovedet, så indsatte ved god opførsel optjener ret til eksempelvis at se fjernsyn og få besøg af familien.

Det har trods gentagne henvendelser ikke været muligt for Ritzau at få en kommentar fra justitsminister Søren Pape Poulsen.

Han sagde i november til Jyllands-Posten, at han ikke ønsker at ændre på den gældende praksis, fordi der bør være "mærkbare sanktioner", når indsatte bryder fængselsreglerne.

Kriminalforsorgen er ved at undersøge, hvorvidt strafcelle har en effekt.

  • Isolation
    Det er psykisk skadende at sidde i isolation, men alligevel stiger brugen af isolation som straf over for indsatte i landets fængsler. Retsordførere og en forsker i fængselsforhold mener, at brugen bør reduceres, hvis det er muligt. (Genrefoto). Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland