Ingen tog udgiftsskred alvorligt

Det er snart fire år siden, at storkommunerne for alvor blev til virkelighed. Og det er tid til at se på, hvordan det er gået med den store kommunale sammenlægning på Lolland-Falster. Folketidende og folketidende dk. sætter i disse måneder i artikelserien "Kommunen til eksamen" fokus på storkommunerne. Hvad fungerer godt - og hvad fungerer ikke.

Vi har bedt byrådsmedlemmerne i de to kommuner svare på fire spørgsmål om storkommunerne - og vil løbende bringe lokalpolitikernes svar i de kommende uger.

I Folketidende og på folketidende.dk.

Deltag i debatten på Facebook-gruppen "Kommunen til eksamen"

Af Arne Graae Jensen, Venstre

Hvordan vurderer du effekten af kommunesammenlægningen i forhold til din kommune?
- Jeg synes faktisk effekten hidtil har været negativ. I årene 2007-2009 er medarbejderstaben i Guldborgsund Kommune øget med mere end 300 fuldtidsstillinger, og de samlede omkostninger er steget cirka ni procent om året, vel at bemærke uden at borgerne, efter min opfattelse, føler der leveres en bedre eller udvidet service. I samme periode er mange kommunale ejendomme solgt, samt fællesantennen i Nykøbing, uden at der er kommet nogen anden synlig værdi ud af dette. Ingen har taget dette udgiftsskred alvorligt, og har grebet ind i tide.

Jeg er helt med på, at en fusion af seks kommuner tager tid at ”smelte” sammen, men alligevel. Hele året før sammenlægningen blev brugt til at forberede dette, der var sammenlægningsudvalg, og massevis af møder blev holdt, netop for at være klar fra starten. Selve fusionen tillægger jeg kun en meget lille del af årsagen til at flere hundrede millioner kroner er forsvundet, dels fra kassebeholdningen, men også værdierne af de solgte aktiver

92 procent af brugerne på folketidende.dk oplever, at serviceniveauet i kommunerne på Lolland-Falster er blevet forringet siden kommunesammenlægningen. Hvad er din kommentar til det?
- Det er givet, at der kan udpeges enkeltområder hvor servicen er blevet forringet, men jeg tror tilsvarende også, der er sket forbedringer. Alt i alt tror jeg ikke, der er sket den store forandring i serviceniveauet. Derimod er der for eksempel sket et skred indenfor specialiserede områder, for eksempel specialundervisning i skolerne, hvor efterhånden 30 procent af eleverne skal gå til specialundervisning af en eller anden art. Det koster mange penge. Grænsen mellem ”normalelever” og ”specialelever” er vi selv med til at flytte. Vi skal have disse grænser flyttet tilbage igen, så vi gennem bedre udnyttelse af lærerstaben, sikrer en bedre undervisning.

Nu har vi nødvendigvis iværksat en massiv sparerunde, for at sikre kommunens fortsatte drift, og en del af disse besparelser vil desværre kunne mærkes som serviceforringelser. Jeg er imidlertid stadig af den overbevisning, at der stadig kan ske effektiviseringer, som også giver besparelser, uden serviceniveauet forringes.

Hvordan har du det med, at en stor del af borgerne i forbindelse med forskellige sparerunder ikke føler sig hørt?
- Hvad angår besparelserne inden for skoleområdet, har borgerne virkelig været hørt. Der har været flere høringsforløb, ligesom der har været afholdt adskillige informations- og debatmødet. Mange får ikke deres ønske opfyldt, og derfor føler de givetvis også, at de ikke er blevet hørt. Indenfor skoleområdet føler jeg borgerne har haft alle muligheder for at udtrykke sin mening.

Der er dog en del andre områder, hvor borgerne ikke i samme grad er blevet involveret eller hørt. Flere besparelsesforslag har dog været annonceret på forskellig vis, ligesom mange borgere har fulgt med i udvalgenes dagsordener, samt avisomtaler, hvilket flere forskellige underskriftindsamlinger dokumenterer.

Jeg føler ikke, vi har søgt at skjule noget, og har også altid været villige til debat. I sidste ende skal beslutningerne dog træffes, og når vi taler besparelser, er ingen beslutninger populære, men i vores situation, aldeles nødvendige.

Politisk og økonomisk prioritering betyder, at ét område skal prioriteres frem for et andet. Nævn tre specifikke områder i din kommune, som du mener bør opprioriteres i forhold til i dag. Nævn samtidig hvilke områder, hvor du mener, der vil kunne spares for at sætte førnævnte opprioritering i værk?
- I forhold til den daglige service, kommunen yder borgerne, har jeg ikke konkret nogle områder, jeg ønsker at prioritere ned, til fordel for at prioritere andre områder op. Derimod vil jeg gerne afkræve byrådet at foretage en prioritering i forhold til kommende anlægsinvesteringer, herunder indsatsområder beskrevet i kommuneplanen. Vi kan ikke det hele - og tror vi det - er det tvivlsomt, om vi overhovedet får realiseret nogle tiltag, som virkelig kan gavne os på sigt.

Jeg prioriterer etablering af et nyt erhvervsområde ved Eskilstrup meget højt, da det er herigennem vi har mulighed for at tiltrække nye virksomheder med nye arbejdspladser. Derudover er den fortsatte udvikling af vores infrastruktur meget vigtigt, så som veje, energiforsyning og kollektiv transport.

Herudover tror jeg, der kan effektiviseres mere i kommunens administration, ved reduktion af dokumentation, afrapportering, analyser og anden regelrytteri. Jeg ønsker øget ledelsesansvar, også decentralt, hvilket givetvis vil øge medarbejdertrivslen i kommunen. Lederne skal have en ramme, med et frirum, de kan agere indenfor. Regelrytteri og topstyring reducerer ansvarsfølelse og engagement - det skal vi lave om på.