EL bifalder, at erhvervsskolerne får flere midler. De skal bare ikke tages fra gymnasierne, lyder det.
Det er glædeligt, at der kommer mere fokus og flere midler til erhvervsskolerne i en ny aftale.
Sådan lyder det fra Enhedslisten, der dog er træt af, at pengene tages fra landets gymnasier.
- Det er ikke sådan, at man ligefrem svømmer rundt i mælk og honning på gymnasierne. Også der er man presset økonomisk, lyder det fra partiets politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen.
Hun så gerne, at regeringen droppede sine planer om skattelettelser for at få både råd til gymnasier og erhvervsskolerne.
De partier, der tilbage i februar 2014 blev enige om en reform af erhvervsuddannelserne, er blevet enige om, hvordan de vil finansiere reformen.
Reformen skal sikre, at unge får en erhvervsuddannelse af høj kvalitet og med gode muligheder for at efteruddanne sig. Det skal i sidste ende sikre, at virksomhederne kan få faglært arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer.
Regeringen har sammen med DF, LA, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative fundet frem til de 426 millioner kroner, som reformen menes at ville koste i 2016. Og en pose af de penge skal hapses fra gymnasierne.
Partierne har besluttet, at det skal være slut med, at det giver mindre taxametertilskud at uddanne en handelsskolestudent end en student fra det almene gymnasium.
Aftaleteksten bruger ikke ordet "kornfed" om gymnasierne, men det fremgår tydeligt, at gymnasierne har haft mere gunstige vilkår end politikerne synes er hensigtsmæssigt, siden de i 2007 overgik til at være selvejende.
- Egentlig kan jeg bare sige, at det er komplet visionsløst at løfte erhvervsskolerne ved at skære i gymnasierne, siger Johanne Schmidt-Nielsen.