Annonce
Politik

K nedtoner forventninger: Fem procent er naturligt leje

De politikere, der tegner De Konservative i dag, er slet ikke lige så kendte i den brede befolkning som profilerne fra omkring årtusindskiftet - som Bendt Bendtsen, Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Henriette Kjær - vurderer gruppeformand Mette Abildgaard (K). Det vil tage tid at ændre. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix

Vælgerne skal have en chance for at lære en ny generation af konservative at kende, mener K-gruppeformand.

Hvis man er en optimistisk konservativ, læser man meningsmålinger fra Norstat. Hvis man har hang til selvpineri, læser man Voxmeter.

Gruppeformand Mette Abildgaard (K) hører åbenlyst til den første kategori.

Forud for De Konservatives Landsråd i København i weekenden omtaler hun konsekvent partiets meningsmålinger som svingende mellem fire og fem procent.

Til trods for at partiet i de vægtede gennemsnit Ritzau Index, Berlingske Barometer og Risbjergsnittet for Altinget ligger til henholdsvis 3,8, 3,9 og 4,1 procent af stemmerne.

Men Abildgaards optimisme til trods er hendes ærinde faktisk et andet. Det er vigtigt at forstå, mener hun, at den tid, hvor De Konservative kunne samle over 20 procent af vælgerne, formentlig ikke kommer igen.

- Når man kigger på dansk politik, så må man bare konstatere, at vi vel har fire store partier. Og så ligger resten af vores meget brede Folketing omkring de her 4-4,5 eller 5-5,5 procent.

- Der ligger vi også, vi konservative. Der er ikke noget odiøst i at ligge der. Det gør de fleste partier. Men det er klart, at vi tror på, at der er flere konservative, siger Mette Abildgaard.

Årsagen til, at De Konservative selv mener, at de ligger lidt højere, end de vægtede snit afspejler, skal findes hos meningsmålingsinstituttet Voxmeter.

Det sporer en lavere tilslutning til K end andre målinger og udkommer med målinger oftere end de andre institutter. Derfor fylder de - set med K-øjne - sløje målinger for meget i de vægtede gennemsnit, lyder argumentet.

Men når det er sagt, så forestår der en konkret opgave for den konservative folketingsgruppe, understreger Abildgaard.

For da tidligere K-minister Brian Mikkelsen sagde farvel til politik tidligere på året, var det også et farvel til den sidste af de store profiler, der tegnede partiet i '90'erne og i starten af årtusindet.

Tilbage sidder en ret ny folketings- og ministergruppe med en partiformand, justitsminister Søren Pape Poulsen (K), der først blev valgt til Folketinget ved sidste valg.

- Vi skal bruge noget tid på at fortælle danskerne om, hvem vi er, siger Mette Abildgaard.

- Vi skal overbevise dem om, hvorfor de skal stemme konservativt. Men de ti procent kommer ikke med et fingerknips.

Partiet har lagt sig fast på fire temaer, der frem mod valget gerne skal få flere vælgere til at stemme konservativt. Det er vigtigheden af den tidlige barndom, sundhed, virksomhedernes vilkår og danske værdier, lov og orden.

Og sammenlignet med for få år siden har K et bedre udgangspunkt for at tale om politik, mener gruppeformanden.

- Vi er kommet ud af den dødsspiral, vi har været i, hvor enhver melding, der kom fra os, blev tolket som et forsøg på at undgå spærregrænsen.

  • Afslutningsdebat i Folketinget
    De politikere, der tegner De Konservative i dag, er slet ikke lige så kendte i den brede befolkning som profilerne fra omkring årtusindskiftet - som Bendt Bendtsen, Brian Mikkelsen, Lene Espersen og Henriette Kjær - vurderer gruppeformand Mette Abildgaard (K). Det vil tage tid at ændre. Foto: Mads Claus Rasmussen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Indland

86.000 danskere er afhængige

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen