Det danske krav om Nordpolen er blot en af flere kyststaters forsøg på at opnå suverænitet i Arktis.
Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland blev i sommeren 2008 enige om at skrinlægge kapløbet om Nordpolen.
I den såkaldte Ilulissat-erklæring enedes man om at vente på FN's afgørelse i sagen, når alle lande har indleveret deres krav. Og det skal senest ske i 2014.
Endnu er der dog ikke nogen krav fra USA, som ikke har tiltrådt FN's Havretskonvention.
Sammen med Grønland og Færøerne er Danmark ved at lægge sidste hånd på en fælles strategi for vedrørende det arktiske område. Den endelige rapport ventes fremlagt midt i juni.
Et udkast til det dokument er begyndt at rotere i pressen, og indholdet udlægges vidt forskelligt. At Danmark gør krav på Nordpolen er dog ikke noget nyt, fremgår det af Kontinentalsokkelprojektet.
- Det er ikke muligt for mig på nuværende tidspunkt at kommentere en strategi, som fortsat er under tilblivelse, og som også skal diskuteres med Folketingets partier.
Det siger udenrigsminister Lene Espersen (K) og fortsætter:
- Et dansk krav om Nordpolen ikke noget nyt. Vi følger ganske nøje de fælles internationale spilleregler, og indgiver selvfølgelig alle krav, som vi mener, at vi kan dokumentere som vores.
Det forventes, at Danmark vil kunne dokumentere krav på et område, der bl.a. omfatter havbunden ved Nordpolen, men det er ikke et mål i sig selv.
Danmark og Grønlands krav på kontinentalsoklen uden for 200 sømil forelægges for den internationale Kommission for Kontinentalsoklens Grænser senest i 2014.
Rusland har allerede gjort krav på et område frem til Nordpolen. Canada forventes også at kunne gøre krav i området. I sidste ende skal de overlappende krav i Det Arktiske Ocean løses ved forhandling mellem parterne.
/ritzau/