Annonce
Politik

Kandidater svarede på spørgsmål

Foto: Lennart Damsbo-Andersen (tv) og Henrik Høegh (th) var onsdag aften gæst hos folketidende.dks Online-redaktør Jesper Bøgh.

Der blev både diskuteret Femernbælt-forbindelse og lokale uddannelsesmuligheder, da Henrik Høegh og Lennart Damsbo-Andersen onsdag svarede på spørgsmål fra facebook-brugerne.

Især fire store lokapolitiske områder blev bragt til diskussion, da Lennart Damsbo-Andersen (A) og Henrik Høegh (V) onsdag aften mødte op på Folketidende for at svare på spørgsmål fra brugerne på folketidende.dk og dennes facebook-profil. De to lokale folketingspolitikere kom således både omkring mulighederne for uddannelse og job i landsdelen, offentlig transport, sygehusområdet og Femernbælt-forbindelsen.

Mads Skjoldby: Hvad vil du i en kommende regering gøre for at skaffe flere uddannelsesmuligheder på Lolland-Falster?

Lennart Damsbo-Andersen: Det er rigtigt, at vores uddannelsesniveau hernede generelt er lavere end andre steder i landet, men det er der mange årsager til. Tidligere var der ikke samme behov for en uddannelse – for eksempel hvis man skulle have job i landbruget, og den tradition er svært at lave om på. I dag må mange af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, også stoppe, fordi de ikke kan få en praktikplads. Frafaldet på disse uddannelser er på 46 procent, og jeg tror, at en medvirkende årsag til dette dels er de manglende praktikpladser, dels at de ofte er mange elever i en klasse. Derfor skal disse skole også have tilført flere ressourcer, så de kan lave mindre hold.

Henrik Høegh: Først og fremmest glæder jeg mig over, at University College Sjælland, CELF og gymnasierne i landsdelen har fremgang. Aldrig har så mange søgt uddannelser som i dag, og det tegner godt. Når det er sagt, er det rigtigt, at vi har problemer, når det kommer til praktikpladser og erhvervsuddannelser, hvor mange dropper ud. Men jeg mener ikke som Lennart, at det, at nogle falder fra, handler om, hvor mange der er i klasserne. Der er nogle elever, som har brug for en mentorordning og noget social støtte. Vi har allerede nogle gode uddannelsesmuligheder hernede, men det er vigtigt, at vi støtter nogle af de unge, der går på uddannelserne og stiller krav til dem.

Thomas Jensen: Hvad vil I gøre for at patienter på Lolland-Falster sikres ordentlig sygehusbehandling og skadestuebehandling i nærområderne?

Henrik Høegh: Der er nødvendigt at samle ressourcerne omkring de praktiserende læger. Vi skal have et sundhedscenter, hvor lægerne kan være. Og dette sundhedscenter skal også aflaste skadestuerne i nogle af døgnets timer, så vi kan gøre noget ved de lange ventelister der. Med et sådan sundhedscenter, et ordentlig akutsygehus i Nykøbing og et godt akutberedskab med en lægehelikopter har vi fundet den rette løsning.

Lennart Damsbo-Andersen: Regionerne får mange tæsk på dette område, men ser vi seks år tilbage, er området i dag blevet forbedret væsentligt. Sygehusene har skabt nogle gode resultater, og dem skal vi bygge videre på. Jeg er dog enig med Henrik i, at vi skal have diskuteret, hvordan vi får skabt nogle ordentlige sundhedscentre. Det med privatpraktiserende læger er en saga. Hvis vi skal have læger til alle, er vi nødt til at ansætte dem i et sundhedscenter.

Henrik Bendix Thostrup: Hvornår kan man regne med, at den offentlige transport fra Sydhavsøerne til Hovedstaden virker?

Henrik Høegh: I Kaffeklubben er vi enige om, at vi skal satse på den offentlige transport, og det er et område, vi vil arbejde på at forbedre.

Lennart Damsbo-Andersen: Vi vil gerne investerer i offentlig transport, og jeg tror på, at det er realistisk, at man i fremtiden vil kunne komme til København på en time og 15 minutter. Det kræver både, at de spor, vi har, gøres bedre - og det kommer til at ske i forbindelse med Femern-projektet - men der skal også flere tog på skinnerne. Det er blandt andet nogle af de ting, som en betalingsring skal være med til at betale.

Henrik Bendix Thostrup: Hvordan vil I sikre fortsat liv på Lolland-Falster, når tunnelen er færdig?

Lennart Damsbo-Andersen: Forbindelsen er ingen gevinst i sig selv. Så hvis vi bare fjerner skurbyen uden at gøre mere, får vi ikke noget ud af den. Men vi er dog også begyndt at mærke, at både Lolland og Guldborgsund Kommuner er ved at indse, at det kræver et stort arbejde af dem også. De er begynd at indse, at de er nødt til at arbejde sammen for at skabe en fremtid efter tunnelen. Og både Business LF og Femern Development har det på dagsordenen. Personligt mener jeg, at det er nødvendigt at udbygge erhvervsarealer hernede.

Henrik Høegh: Hvis vi ikke får en gevinst ud af Femernbælt-forbindelsen, er det fordi, vi har sovet i timen. Når der i byggeperioden kommer mange medarbejdere herned, er det vigtigt at få vist, hvor fantastisk Lolland-Falster er. Vi skal tro på os selv og vise, at vi kan. Derudover skal vi selvfølgelig også sørge for, at der er nogle byggegrunde, og at vi kan levere den rigtige service – det skal kommunerne, Business LF og Femern Development i høj grad sørge for.

  • Foto: Lennart Damsbo-Andersen (tv) og Henrik Høegh (th) var onsdag aften gæst hos folketidende.dks Online-redaktør Jesper Bøgh.
Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Annonce
Annonce
112

Drama på vejen: Smed løbehjulet direkte ud foran bil

Erhverv

Fra ærter til frø: Nu er den store fabrik solgt

Royalt besøg

Se video: Her kommer kongen til Lolland

Vejret

Det seneste år er det vådeste i dansk vejrhistorie

Erhverv

Vejrø-milliardær gør vildt køb af flamboyant englænder

Royalt besøg

Bente er klar som den første: - Jeg synes, det er stort

Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Liveblog

Kongen havde særlig mønt med

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Annonce
Annonce
112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg