Annonce
Politik

Klimaforandringer truer flere og flere af verdens dyr

En af de arter, der har fået det dårligere, er særdeles i Danmark - laksen. Tal viser, at den globale bestand er faldet 23 procent mellem 2006 og 2020, og arten er nu "næsten truet". (Arkivfoto). Foto: Robert F. Bukaty/Ritzau Scanpix
Naturorganisationen IUCN har opdateret rødlisten over truede dyr. Hver fjerde er i fare for at blive udryddet.

Klimaforandringerne har store konsekvenser for verdens dyreliv og truer flere og flere af klodens arter.

Det viser en opdatering af den globale rødliste over truede dyr, som den store naturbeskyttelsesorganisation IUCN står bag.

Den er mandag blevet præsenteret på FN's klimatopmøde i Dubai - COP28.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er ingen grund til, at vi behøver at være i denne her situation, slår generaldirektør Grethel Aguilar fast på et pressemøde.

For første gang er der lavet en samlet vurdering af verdens ferskvandsfisk, som udgør over 40 procent af de kendte fiskearter.

Hver fjerde af de knap 15.000 undersøgte arter af ferskvandsfisk er i risiko for at blive udryddet.

For mindst hver sjette af de truede arter spiller klimaforandringer som lavere vandstand og skiftende sæsoner en rolle.

Forurening påvirker over halvdelen af ferskvandsfiskene i risiko for udryddelse.

En af de arter, der har fået det dårligere, er særdeles i Danmark - laksen.

Tal viser, at den globale bestand er faldet 23 procent mellem 2006 og 2020, og arten er nu "næsten truet".

Det er den fjerde af de otte kategorier, som IUCN arbejder med. De to følgende er "sårbar" og "truet".

Rødlisten består af i alt 157.190 arter, hvoraf mere end hver fjerde - 44.016 - er truet af udryddelse.

Det er sådan med IUCN's globale rødlistestatus, at de sætter fokus på nogle temaer. Sidste år var det havmiljøet, det marine, og nu sætter de så fokus på ferskvand, forklarer formanden for IUCN's danske nationalkomité, Ann-Katrine Garn.

- Det betyder ikke, at der har været vurderinger på ferskvand i alle lande, som har rødlistede arter. Men i Danmark har vores åer, søer og vandløb det ikke så godt, og det har jo været rigtig meget i vælten, siger hun.

Danmark er et lavtliggende land med risiko for oversvømmelser, og det er noget, der kommer til at påvirke meget af vores ferskvand og få konsekvenser, der er ret store for Danmark, forklarer Ann-Katrine Garn.

Og det kan gå særligt udover fiskene, der i forvejen lider.

- Det er jo stort set alle fiskearterne, der ikke har det godt. Det er simpelthen, fordi der ikke er nok undervandsplanter mere, og fordi der simpelthen ikke er ilt nok til, at de kan overleve, siger Ann-Katrine Garn.

/ritzau/

  • Salmon Returns
    En af de arter, der har fået det dårligere, er særdeles i Danmark - laksen. Tal viser, at den globale bestand er faldet 23 procent mellem 2006 og 2020, og arten er nu "næsten truet". (Arkivfoto). Foto: Robert F. Bukaty/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt