Annonce
Politik

Kommentator: V rammer smertegrænse med udlændingekrav

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen samt ordførerne Sophie Løhde, Troels Lund Poulsen og Anni Matthiesen forlader forsoningsmøde i Statsministeriet torsdag aften. Det lykkedes ikke statsministeren at klinke skårene med Venstre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Venstre kan spille sig selv op i et hjørne med hårde krav til milliardforhandlinger, siger kommentator.

Efter det kuldsejlede forsoningsmøde mellem statsminister Mette Frederiksen (S) og Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, i Statsministeriet torsdag aften, har Venstre fastsat to krav, som regeringen skal opfylde, hvis forhandlingerne om en udligningsreform skal komme videre.

Særligt ét af dem vil gøre ondt på regeringen, lyder vurderingen fra politisk kommentator ved Altinget Erik Holstein.

Det er kravet om, at en særlig udligning, der giver flere penge til kommuner med mange udlændinge, skal halveres. Det vil især ramme socialdemokratiske kommuner.

- Det er rigtig giftigt for Socialdemokratiet. Og det ved Venstre selvfølgelig godt. Men der er de på nippet til at overspille deres kort, siger Erik Holstein.

- Jeg synes, at de skal passe på med at stille nogle krav, som S har svært ved at opfylde. Jeg kan godt forstå, at de udnytter deres gode hånd, men de skal have en realistisk vurdering af, hvor smertegrænsen går for regeringen.

Mødet i Statsministeriet kom, efter at en intern mail fra Socialdemokratiets partiapparat ved en fejl blev sendt til en journalist fra Jyllands-Posten. Den omtalte politiske "angreb" mod Venstre.

Statsminister Mette Frederiksen (S) har beklaget mailen, men den har ifølge Venstre slået dybe skår i tilliden.

Partiet har ikke siden villet forhandle videre med regeringen om et nyt udligningssystem, som hvert år fordeler 18,5 milliarder kroner mellem landets kommuner.

Ud over et lavere tilskud for udlændinge ønsker Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, at "personkredsen i forhandlingerne skal indsnævres".

Venstre vil altså kun forhandle med regeringen og ikke ordførere.

- Det er totalt uvant, og normalt vil sådan et krav blive afvist med latter, siger Erik Holstein.

- Men nu har regeringen jo bragt sig selv i den situation, fordi de har klokket umanerligt i det. Hvis de har valget mellem at give efter på det eller noget indholdsmæssigt, så vil det eneste kloge være at æde den ydmygelse, siger han.

En af de centrale ministre i forhandlingerne - finansminister Nicolai Wammen (S), har udtalt, at regeringens mål er en bred aftale og gerne med Venstre.

Venstre sidder ligesom Socialdemokratiet på de fleste borgmesterposter i landet, og derfor er det også i Venstres interesse at få indflydelse på en aftale.

Det er planen, at en reform skal være forhandlet på plads i marts, så den er klar, inden forhandlingerne med kommunerne om økonomien for 2021 begynder.

  • Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen til forsoningsmøde i Statsministeriet
    Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen samt ordførerne Sophie Løhde, Troels Lund Poulsen og Anni Matthiesen forlader forsoningsmøde i Statsministeriet torsdag aften. Det lykkedes ikke statsministeren at klinke skårene med Venstre. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dllefjelde-Musse

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Lørdag på Dølle: Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Annonce
Annonce
Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Fik slag i hovedet på marken