Kommuner: Haller og skoler trænger til en kærlig hånd

Formanden for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundsgaard (S), mener, at der er brug for flere penge i det kommunale anlægsbudget.

21 milliarder kroner er der brug for næste år, lyder KL's oplæg til de forhandlinger om den kommunale økonomi for 2019, som er indledt i Finansministeriet tirsdag.

- Vi har mange skoler, daginstitutioner og idrætshaller, der er fra 1950'erne og 1960'erne. Og de har brug for en kærlig hånd, siger Bundsgaard.

- Og vi har brug for at kunne lappe de huller, der er i vejene og bygge skoler, når der kommer flere skoleelever rundt omkring.

Både KL-formanden og finansminister Kristian Jensen (V) forventer, at anlægsrammen bliver det største stridspunkt i årets forhandlinger om den kommunale økonomi.

Finansministerens udgangspunkt er, at sidste års ramme på 17 milliarder kroner skal fastholdes.

- Der er mangel på arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren. Der er mange, der har udfordringer med at få det rigtige mandskab i dansk erhvervsliv, siger Kristian Jensen.

- Hvis ikke vi passer på, risikerer vi at få en overophedning af dansk økonomi.

Ved sidste års forhandlinger krævede kommunerne en anlægsramme på 19 milliarder kroner. Regeringen ville give 15 milliarder kroner. I den endelige økonomiaftale for 2018 endte det med en ramme på 17 milliarder kroner.

Men kommunernes anlægsudgifter endte samlet set med at være 1,6 milliarder kroner højere end budgetteret. Blandt andet derfor mener Kristian Jensen, at der må være brugt penge nok.

- Hvert eneste år har kommunerne brugt flere penge på anlæg, end det vi har aftalt. Hvert eneste år har vi siddet inde i lokalet og aftalt en ramme. Og kommunerne har overskredet det år efter år efter år, siger Jensen.

KL's formand påpeger, at den samlede budgetoverskridelse i 2017 var på tre promille. For kommunerne brugte nemlig færre penge på serviceydelser end aftalt.

- Det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Men anlægsudgifter kan være svære at styre, siger Jacob Bundsgaard.