Alle uddannelsestilbud til udsatte unge skal samles et sted for at få flest muligt lokket til, forslår KL.
De forskellige tilbud om uddannelse til udsatte unge har udviklet sig til en jungle. Derfor skal de samles i én uddannelse. Det mener Kommunernes Landsforeninger (KL). Det skriver Politiken torsdag.
Den nye uddannelse skal bestå af praktik i en virksomhed, undervisningsforløb og personlig støtte fra for eksempel mentorer, rusmiddelkonsulenter eller vejledere.
Uddannelsens elementer skal kunne sammensættes på forskellig måde afhængig af den unges behov.
I dag har 16 procent af alle unge hverken studenterhue eller svendebrev i hånden, syv år efter at de har forladt folkeskolen. Og de har ikke udsigt til at få det, for de er heller ikke i gang med en uddannelse.
Anna Mee Allerslev (R) er formand for KL's børne- og kulturudvalg og peger på de tabte unge som årsag til, at KL kommer med udspillet nu.
- Jeg mener klart, at det er en falliterklæring, når så stor en procentdel af en ungdomsårgang ikke får en ungdomsuddannelse, siger hun til Politiken.
- Først har de været i dagtilbud og bagefter i folkeskolen i 9-10 år, og alligevel har vi altså brug for særlige tilbud til alt for mange unge.
KL's udmelding kommer, kort tid før et regeringsudpeget ekspertudvalg vil komme med anbefalinger til, hvordan man kan få flere godt fra skole og over i en ungdomsuddannelse.
Formanden for fagforeningen Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, tror ikke, at kommunerne kan løfte opgaven.
- Kommunerne har ikke formået at give de unge det rigtige tilbud frem til i dag. Derfor kan jeg ikke forstå, hvad der skulle få dem til pludselig at kunne løfte den opgave, siger hun til Politiken.
- Dertil kommer, at det er afgørende, at man på landsplan har det rette tilbud til hvert af de unge mennesker.
- De skal ikke være afhængige af, hvordan den enkelte kommune prioriterer sin økonomi eller vurderer, hvilke tilbud de vil give. Der kan opstå store forskelle fra kommune til kommune.