Annonce
Politik

Krags valgkreds får den største del af ny udligningspulje

Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er folketingskandidat i Køge-kredsen, men hun afviser, at det har haft nogen betydning i forhold til, at Køge får den største del af en ny hovedstadspulje. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Køge er topscorer blandt ni "udsatte" kommuner, der i regeringens udligningsudspil står til at få del i pulje.

For at kommuner kan få adgang til den nye hovedstadspulje på 400 millioner kroner, har regeringen sat en grænse for at være inde eller ude.

Grænsen udelukker akkurat København, men lukker lige nøjagtig Køge ind.

Det skriver Berlingske.

Køge står til at modtage 71,8 millioner kroner, og det gør kommunen til den absolutte topscorer blandt de ni "udsatte" kommuner, der står til at få del i puljen.

Udmøntningen af særordningen for hovedstadsområdet får andre hovedstadsborgmestre og en professor til at undre sig.

Professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh siger til Berlingske:

- Det er ikke en rimelig måde at gøre det på over for kommunerne.

Socialdemokratiets overborgmester i København, Frank Jensen, er også forundret.

- Christiansborg må stoppe med at finde alle mulige måder at straffe København økonomisk, siger han til avisen.

Regeringen har fået hård kritik for sit udspil til en udligningsreform. Kritikken går blandt andet på, at regeringen har tilbageholdt beregninger og oplysninger.

Senest måtte statsminister Mette Frederiksen (S) beklage, at Socialdemokratiet i en mail har planlagt "angreb på Venstre" samtidig med forhandlingerne om udligning.

For at kommunerne kan få adgang til den nye hovedstadspulje, har regeringen sat en grænse for kommunernes beskatningsgrundlag på under 199.800 kroner per indbygger.

Hvis en kommune bare ligger ganske lidt over grænsen, kan den ikke få del i puljen.

Det gør eksempelvis København, som har et beskatningsgrundlag på 200.029 kroner. Køge derimod er heldig at komme under grænsen med et beskatningsgrundlag på 198.578 kroner.

Derudover skal kommunen opfylde minimum et af fire kriterier, som blandt andet handler om andel af udlændinge og almene boliger.

Det er ikke lykkedes Berlingske at få svar på, hvorfor regeringen har sat grænsen netop der. Det har heller ikke været muligt at finde få svar på, hvorfor pengene fra puljen er fordelt, som de er.

Men Per Nikolaj Bukh mener ikke, at grænsen kan være fagligt funderet.

- Jeg nægter at tro, at man har nogen som helst faglig baggrund for at sætte de her grænser. Det er simpelthen utænkeligt. Man kan få den tanke, at det har været en kunst at holde København ude, for den ville jo støvsuge puljen med alle sine indbyggere, siger han.

Den ansvarlige minister, Astrid Krag, har en stærk tilknytning til Køge, hvor hun er blevet valgt til folketingskandidat som afløser for Henrik Sass Larsen.

Hun afviser overfor Berlingske, at regeringen har forsøgt at holde København ude af puljen, og at man altid kan "diskutere grænserne".

Hun afviser også, at det har haft nogen betydning, at hun selv er folketingskandidat i Køge-kredsen.

- Den spekulation kan jeg klart afvise. Jeg er også opstillet i Lejre, der skal bidrage mere til udligningen med vores udspil. Køge får tilskuddet, fordi kommunen lever op til kriterierne for udsatte hovedstadskommuner, skriver Astrid Krag i et svar til avisen.

  • PLUS Professor: Forløb om udligning er kaotisk
    Social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) er folketingskandidat i Køge-kredsen, men hun afviser, at det har haft nogen betydning i forhold til, at Køge får den største del af en ny hovedstadspulje. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing