Krav om hjemsendelse af syrere har låst finansloven

Udlændingestramninger og finanslov. Traditionelt set har de to emner hørt sammen som gløgg og æbleskiver, når regeringen var blå, og støttepartiet var Dansk Folkeparti.

Men i år er der noget, der er anderledes. Dansk Folkeparti har tilsyneladende stillet så vidtgående krav til regeringen, at den ikke umiddelbart vil imødekomme dem.

Det er i hvert fald sådan, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, udlægger de fastfrosne forhandlinger, da Ritzau spørger ham, hvordan det kan være, at forhandlingerne om finansloven og de skattelettelser, regeringen har koblet sammen med den, står i stampe.

- Jeg ved ikke, om regeringen har haft svært ved at forstå, hvad vi vil. Måske har de haft svært ved at forstå rækkevidden, siger han.

- Vi vil have et opgør med det eksisterende system. Vi vil have, at man tænker helt nyt, siger Henriksen, der er en del af Dansk Folkepartis daglige ledelse og dermed en af de helt centrale politikere i partiet.

Det, Dansk Folkeparti ønsker, er ret vidtgående, siger han. Overskriften er hjemsendelser. Og ikke bare hjemsendelser af afviste asylansøgere. Nej, også flygtninge, der har fået asyl i Danmark, skal sendes hjem, så snart det kan lade sig gøre.

Aktuelt er det primært flygtninge fra Syrien, der er tale om.

- Nogle af dem kan selvfølgelig vende hjem frivilligt. Andre må vende hjem med tvang, altså ved at man tager opholdstilladelsen fra dem. Det er essensen i det, vi ønsker, siger Martin Henriksen.

Hvis man kan konstatere, at flygtninge vender tilbage fra lejre i nærområderne til en bestemt egn eller landsby i eksempelvis Syrien, så bør Danmark også sende flygtninge fra den egn tilbage, lyder DF's rationale.

- Hvis en syrer kan vende tilbage til sin hjemby fra en flygtningelejr i Jordan, så kan en syrer fra Nakskov vel også, siger Martin Henriksen.

Spørgsmål: Hvordan skal man konkret konstatere det? Er det noget, der skal blåstemples af for eksempel FN, at det er sikkert?

- Vi har jo folk i mange af de her lande. Vi har folk, der er udstationeret for den danske stat i Jordan og Tyrkiet. Vi har nødhjælpsarbejdere. Vi taler med det pågældende lands myndigheder, siger Martin Henriksen.

- Så det vil slet ikke være noget problem at få de oplysninger frem overhovedet, siger han.

Spørgsmål: Det er jo ikke altid så simpelt at sende folk hjem. Hvordan forestiller I jer, at det skal ske i praksis?

- Første skridt er at inddrage opholdstilladelsen. Eller at lade være med at forlænge den.

- Jeg tror, at vi vil se, at flere vil benytte sig af de økonomiske ordninger, vi har til at vende hjem frivilligt. Og så må man selvfølgelig se på at lave aftaler med de myndigheder, der har kontrol over et område.

- Det kan også være, at man simpelthen bare må være indstillet på, at folk bliver sat af et sted. Og så må de selv finde tilbage til der, hvor de oprindeligt kom fra.

Men Martin Henriksens pointe er sådan set, at DF og regeringen slet ikke er nået til at diskutere så konkrete forslag endnu.

Han er nemlig slet ikke sikker på, at regeringen overhovedet er enig med DF i, at flygtninge skal have inddraget deres opholdstilladelser og sendes hjem i større omfang, end det sker i dag.

Regeringen er fodslæbende og bruger mere tid på at argumentere mod DF's udlændingeforslag end på at være en medspiller, mener Henriksen.

- Enten kan de ikke forstå det, eller også vil de ikke forstå det, siger Martin Henriksen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra finansminister Kristian Jensen (V).