Kristian Jensen bliver spydspids i retsforbehold-kampagne

Regeringen har sat udenrigsminister Kristian Jensen (V) i spidsen for Venstres arbejdsgruppe, som skal sørge for partiets kampagne frem mod folkeafstemningen 3. december om EU-retsforbeholdet.

Sammen med justitsminister Søren Pind (V) sidder Kristian Jensen for bordenden i forhold til at få danskerne til at stemme - og helst stemme ja.

Det siger Kristian Jensen i et interview med Ritzau.

Han glæder sig til at få en markant rolle på ja-siden.

- Det er Udenrigsministeriet og dermed mig, som har det konkrete lovforslag, der skal omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

- Jeg kommer til at sidde i folketingssalen med ansvaret for at få det gennemført. Jeg skal forklare de punkter, der er i selve lovforslaget, siger Kristian Jensen.

Ja-partierne Venstre, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, De Konservative og Alternativet ønsker at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, så Danmark selv bestemmer, hvilke dele af EU's retssamarbejde Danmark skal deltage i, og hvilke dele Danmark skal stå udenfor.

Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.

Nej-partierne mener dog, at Danmark selv med et nej kan fortsætte i Europol-samarbejdet via en parallelaftale eller en ny folkeafstemning, der kun handler om Europol.

Desuden er nej-partierne bange for, at et flertal på Christiansborg fremover kan bestemme over Danmarks deltagelse i EU's retspolitik.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten har sammen med i Folkebevægelsen mod EU indgået en alliance for at få danskerne til at stemme nej 3. december.

Det ryster dog ikke Kristian Jensen.

- Nej-siden har været ude sammen, fordi de har følt sig meget presset. Nej-siden har indset, at det er åbenlyst, at dens anbefaling vil føre til, at vi ryger ud af Europol, siger han.

Ender det med et nej, er det ikke kun en kæmpe lussing for Venstre og ja-partierne, lyder det fra Kristian Jensen.

- Først og fremmest vil det være et nederlag for borgerne, for det vil betyde, at vi ryger ud af Europol-samarbejdet, og vi har ingen sikkerhed for, at vi kan få en parallelaftale.

- Det ville være et kæmpe nederlag for danskerne og selvfølgelig en ærgerlig start på en forhåbentlig lang regeringsperiode, siger han.