Annonce
Politik

Kristian Jensen vil have bestyrelsespost i idrætsforbund

Venstres Kristian Jensen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen under statsminister Mette Frederiksens spørgetime i Folketingssalen i december. (Arkiv). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Kristian Jensen fortsætter folketingsarbejdet og går efter bestyrelsespost i Danmarks Idrætsforbund.

Venstres tidligere næstformand Kristian Jensen vil fortsætte med at passe sit arbejde som folketingsmedlem, efter at han i weekenden fik frataget alle sine tillidsposter i partiet.

Det skete, fordi han i et interview med Jyllands-Posten opfordrede til reformsamarbejde mellem S-regeringen, Venstre, De Konservative og De Radikale, uden at han på forhånd havde klappet det af med partiets ledelse.

- Jeg tager Venstres ledelses beslutning til efterretning og passer mit arbejde som folketingsmedlem og for Folketingets 2030-netværk, og det har jeg så fået mere tid til nu, og det vil jeg bruge min tid til fremover, siger han.

Han fortæller, at han sideløbende er i gang med at undersøge, om han har opbakning til at stille op til en bestyrelsespost i Danmarks Idrætsforbund (DIF). Den post vil han passe ved siden af sit folketingsarbejde.

Ifølge Politiken overvejer Kristian Jensen en fremtid som formand for DIF.

Per Bertelsen, formand for Dansk Håndboldforbund, udtaler til avisen, at Kristian Jensen har kontaktet ham og sagt, at han er kandidat.

Selv siger Kristian Jensen:

- Man skal kravle, før man skal gå, og jeg tror, det er en god idé, at Danmarks Idrætsforbund og jeg lærer hinanden at kende, før man tager en beslutning om noget helt andet.

Posten som DIF-formand bliver ledig, når den nuværende formand, Niels Nygaard, træder tilbage i maj næste år.

Spørgsmål: Ser du en bestyrelsespost som et springbræt til formandsposten?

- Nej, jeg ser det som en opgave, der skal løses. Der er rigtig mange i Danmark, der gerne vil dyrke endnu mere idræt, og der er rigtig mange danskere, som skal have en vej ind i foreningslivet, siger Kristian Jensen.

- Der synes jeg, at Danmarks Idrætsforbund gør et fantastisk stykke arbejde. Derfor synes jeg, at det er interessant, men bare for at understrege, så er der ikke taget nogen beslutning, om hvorvidt jeg stiller op til bestyrelsen.

Indtil lørdag aften var Kristian Jensen Venstres arktisordfører og havde flere udvalgsposter.

Jakob Ellemann-Jensen sagde forud for Venstres gruppemøde tirsdag morgen, at Kristian Jensen ikke behøver at være en færdig mand i Venstre trods den offentlige afstraffelse.

Kristian Jensen selv deltog ikke i gruppemødet, fordi han var vært ved en høring i samme tidsrum.

Adspurgt om han agter at kæmpe sig tilbage til tillidsposter i partiet, siger Kristian Jensen:

- Jeg har sagt lige fra starten, at jeg løser den opgave, som Venstre beder mig om at løse. Hvis de beder mig om at løse en opgave, så gør jeg det, og hvis de beder mig om at holde en pause fra at løse opgaver, så gør jeg.

Krstian Jensens fratagets ordførerskab og udvalgsposter
  • PLUS Venstres formand straffer Kristian Jensen
    Venstres Kristian Jensen og Venstres Jakob Ellemann-Jensen under statsminister Mette Frederiksens spørgetime i Folketingssalen i december. (Arkiv). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er semifinalen

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Annonce
Annonce
Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland