Efter de første en-til-en-møder med de politiske partier torsdag aften om regeringens vækstplan kan finansminister Bjarne Corydon (S) sætte et enkelt rødt minus på sit papir over partierne.
Minusset står ud for Enhedslisten, der ikke er parat til at forhandle videre med regeringen på nuværende tidspunkt om planen, der skal skabe job og sætte gang i økonomien.
- Vi har ikke noget at forhandle om, så længe formålet er at tage fra mennesker, der har meget meget lidt at leve for, for at få skattelettelser i toppen, lød det fra Johanne Schmidt-Nielsen, da hun sammen med sine partifæller forlod Finansministeriet.
Allerede forud for mødet havde partiet listet syv krav op, som det var ventet, at regeringen ville sige nej til. Blandt kravene var et nej til at spare på SU og kontanthjælp samt et nej til at sænke selskabsskatten fra 25 til 22 procent.
Og det er i bund og grund hovedindholdet i regeringens plan, så derfor var der ikke meget at snakke om for finansministeren.
- Det der med at skabe privat beskæftigelse er ikke deres hjemmebane, og derfor blev det også et relativt kort møde, sagde Bjarne Corydon.
Han utrykte dog optimisme i forhold til at lande en tilfredsstillende aftale, og den anden side af folketingssalen har da også, siden regeringen fremlagde planen, været en del mere positiv end Enhedslisten.
Og det var partierne også efter aftenens samtaler.
Liberal Alliance kaldte regeringens plan for "Liberal Alliance light" og politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøl tror "bestemt på en aftale".
- Vi er ret positive i forhold til det, der ligger, men vi håber dog, at vi kan gå ind og se på lavere energiafgifterne og punktafgifter i forhold til grænsehandel, samt bedre forhold for iværksætterne, sagde han.
Dansk Folkeparti ønsker fokus på østeuropæisk arbejdskraft, som, partiet mener, nupper jobbene fra danskerne. Og på aftenens møde blev der lyttet med interesse fra begge sider, sagde forhandler Peter Skaarup.
- Vi er stadig med over hele linjen. Om vi så stadig er med til sidst, afhænger af om regeringen vil give de rigtige indrømmelser.
- Vi synes, det er grundlæggende usympatisk at bruge tre milliarder kroner fra de studerende og kontanthjælpsmodtagerne på de store virksomheder, sagde Skaarup.
Konservative er positivt indstillet overfor regeringens udspil, men vil have dæmmet op for grænsehandlen og give bedre mulighed for at få fradrag på regningen for håndværkeren og rengøringen.
- Regeringen skal være mere ambitiøs, end den er. Vi skal have mere gang i investeringerne i erhvervslivet, sagde Lars Barfoed.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, betegnede et såkaldt byrdestop for erhvervslivet i den resterende del af valgperioden, som partiets vigtigste krav.
Men det er dog ikke et ultimativt krav fra partiet, der må regnes som regeringens nøgle til en bred aftale.
- Vi møder jo ikke ind med ultimative krav. Jeg tror, at regeringen selv må have en interesse i det her, sagde Lars Løkke.
- Nu tager regeringen et skridt i den rigtige retning, men så er det også vigtigt, at vi sender en besked til danskerne og virksomhederne om, at der ikke bliver slingret mere, sagde han.
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) gav intet klart svar på, hvorvidt regeringen er klar til at gå med på Venstres hovedkrav. Hun var i hvert fald ikke parat til at skærpe retorikken.
- Ro og stabilitet er jo det, der er brug for. Der er ikke brug for mere bureaukrati og stivsindede regler, sagde Margrethe Vestager.
/ritzau/