For et år siden blev det muligt for ofre for identitetstyveri at få nyt cpr-nummer. Men kun to har fået det.
For et år siden forsøgte Folketinget at komme ofre for såkaldt identitetstyveri til hjælp gennem en ændring i cpr-loven.
Ændringen giver mulighed for, at ofrene kan få et helt nyt cpr-nummer, hvis det gamle er afluret af en identitetstyv, der misbruger oplysningerne til eksempelvis at optage dyre lån eller slet og ret købe løs på nettet på ofrets regning.
Men selvom det skønnes, at tusindvis af danskere hvert år udsættes for identitetstyveri, så er der i løbet af det første år med de nye regler blot to personer, som har fået skiftet deres cpr-nummer.
Det viser en opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Ifølge en såkaldt offer-undersøgelse, finansieret af det Det Kriminalpræventive Råd, var der ellers omkring 34.000 danskere, der på den ene eller anden måde blev ofre for identitetstyveri sidste år.
Men det har blot affødt 29 henvendelser til ministeriet om et nyt cpr-nummer, viser årsopgørelsen - der i sagens natur er den første af sin art.
22 af de 29 anmodninger er færdigbehandlet:
Otte af dem blev afvist som "åbenbart grundløse", mens yderligere ni blev afvist efter en lidt nærmere granskning.
I to sager bad ministeriet om yderligere oplysninger, som aldrig kom, og en enkelt sag endte i et afslag efter endt sagsbehandling.
Det efterlader to sager, hvor ofre for identitetstyveri er blevet tildelt et nyt cpr-nummer, viser opgørelsen.
Der skal da også en hel del ting til før, at Indenrigsministeriet siger god for et formelt "identitetsskifte" via cpr-nummeret.
Ofre skal blandt andet indsende brevveksling med de virksomheder, der intetanende har solgt varer til identitetstyven, ligesom politianmeldelsen skal vedlægges.
Ydermere kan ministeriet tage kontakt til politiet for at høre nærmere om de konkrete sager.