Danmarks strategi for Afghanistan de næste tre år er torsdag blevet fremlagt. Den civile indsats er i højsædet
Den danske indsats i Afghanistan tager nu en mere fredelig drejning. De militære kræfter bliver udskiftet med folk, der kan hjælpe afghanerne med rådgivning og uddannelse.
- Den primære indsats de kommende tre år vil ikke være med fokus på militæret, men derimod den civile indsats. Vi er kommet langt med at vinde krigen. Den her strategi går ud på at vinde freden, siger Martin Lidegaard ved et pressemøde om Afghanistan-strategien for de næste år.
- Indsatsen fortsætter med at være vores største bistandsprogram overhovedet. Det kan vi kun gøre, fordi afghanerne selv er blevet i stand til at tage hovedansvaret for deres sikkerhed, siger han.
De danske militærfolk skal ikke længere bruges på kampmissioner, men skal i stedet træne og rådgive afghanske sikkerhedshedsinstitutioner i at styrke sikkerheden i det krigshærgede land.
Indsatsen de næste tre år vil være fokuseret omkring hovedstaden, Kabul, og det nordlige Afghanistan.
Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) slår på mødet fast, at afghanerne i højere grad selv skal sidde i førersædet.
- Hvor det i en årrække har været danske kamptropper, der har bidraget i Afghanistan, går vi nu over til træning af de afghanske styrke og transportopgaver i Afghanistan. Det er en naturlig følge af, at ansvaret for sikkerheden nu overgår til afghanerne selv, siger forsvarsministeren.
Han fastslår, at Danmark ind i 2015 fortsat vil have et helikopterbidrag i Afghanistan.
I maj 2014 sluttede otte års krigsdeltagelse i Afghanistan, da de sidste danske kamptropper vendte hjem fra Helmand-provinsen.
Regeringen har afsat 530 millioner kroner af udviklingsbistanden til indsatsen frem til 2017. Selvom der bliver skåret dybt i udviklingsbistanden på grund af det stigende asylpres, vil bidraget til Afghanistan ikke blive berørt af nedskæringen.