Annonce
Politik

Lidegaard om F-16: Det ville være lettere med flere lande bag

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødte mandag alle danske partiledere i forbindelse med sit besøg i Folketinget. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Flydonation var en stor beslutning, mener partiledere, men når alternativet er russisk sejr, er det lettere.

Det har været en stor og alvorlig beslutning at donere kampfly til Ukraine, understreger flere partiledere i Folketinget.

Men det centrale er ifølge De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, at også USA, der har givet tilladelse til, at de amerikanskproducerede kampfly kan doneres til Ukraine, står bag.

- Det ville have været en lettere beslutning, hvis flere lande havde stået bag, men til gengæld er USA bag, og det er nok det vigtigste, siger Lidegaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil være en "leg med ilden" og en markant eskalation at donere kampfly til Ukraine, har den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, tidligere sagt i en af mange advarsler til Ukraines vestlige allierede.

Og mandag har Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, skrevet i en kommentar til Ritzau, at donationen "fører til en eskalering af konflikten".

- Det er en alvorlig beslutning, og det er en alvorlig situation. Det har jeg ikke noget som helst behov for at lægge skjul på, siger Martin Lidegaard:

- Men så vidt vi ved fra efterretninger og fra meldinger fra russerne, er vi ikke i nærheden af en eskalation af de dimensioner, du taler om der.

Ifølge udenrigsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) skal man enten "gå forrest eller bagest eller fjerne sig", når forandringer sker, og han lægger vægt på, at Danmark godt nok går forrest, men sammen med Holland.

- Vi har valgt at gå forrest fra dansk side og her sammen med hollænderne. Det er en delt indsats, siger Ellemann.

Udenrigsministeren afviser, at der, som Barbin skriver, kan være tale om en eskalation.

- Det er aldrig en eskalation at hjælpe nogen til at forsvare sig selv, siger Ellemann.

SF-formand Pia Olsen Dyhr lægger vægt på, at Danmark har truffet denne beslutning i fællesskab med Holland.

- For det første går Danmark ikke forrest. Vi gør det sammen med hollænderne. Det, tror jeg, er vigtigt at understrege, og selvfølgelig er det noget, vi alle sammen skal være bekymrede i forhold til, at det her er ikke nogen nem beslutning, siger hun.

Et stort flertal af Folketingets partier står bag beslutningen om at donere F-16-flyene til Ukraine.

Det er afgørende, at alle Nato-lande tager ansvar nu og gør, hvad de kan, mener De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen.

- Der er selvfølgelig et stort skridt at donere flyene. Men jeg synes, at det er godt, og det er et rigtigt skridt. Det er den eneste vej at gå.

- Presser vi ikke Putin, så vinder han, og det skal han ikke, siger Pape.

/ritzau/

  • Ukrainian President Volodymyr Zelenskyj visits Denmark
    Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mødte mandag alle danske partiledere i forbindelse med sit besøg i Folketinget. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t