Selv om der er godt to måneder tilbage af det danske EU-formandskab, må klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) allerede nu erkende, at det bliver næsten umuligt at få en af Danmarks hovedprioriteter igennem inden 1. juli.
Det drejer sig om direktivet om energieffektivisering, der skal sænke EU-landenes energiforbrug med 20 procent i 2020. De 27 lande har allerede nu krævet så mange ting pillet ud af direktivet, at energibesparelsen højst vil nå op på 13-14 procent.
- Som EU-formand er jeg nødt til at finde den fællesnævner, der kan findes. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at formandskabet gerne havde set et mere ambitiøst udspil, siger han under denne uges uformelle møde i Horsens for EU's energiministre.
EU-landene er enige i målet om at bruge energien 20 procent mere effektivt - som også er bekræftet af stats- og regeringscheferne - men hvert land har sine egne forbehold.
- Og når man piller 27 forskellige ting ud, så summer det altså op. Vores basale valg er, om vi skal forsøge at lande det her direktiv? Mit valg er ja, og så må vi kæmpe fra land til land for at få ambitionerne op, siger Martin Lidegaard.
Danmark har gode erfaringer med at pålægge energiselskaberne at gennemføre besparelser. Det skærer 1,5 procent af forbruget hvert år. Men andre lande er skeptiske over for denne model og vil ikke tvinge energiselskaber til at spare.
Klimakommissær Connie Hedegaard har udtrykt stor bekymring over de stadigt dalende ambitioner. Ifølge EU-Kommissionen ville det samlede direktiv kunne skabe to millioner arbejdspladser, hvis tre procent af alle offentlige bygninger energirenoveres hvert år.
Imidlertid er den målsætning allerede svækket, så det kun er statslige bygninger, der skal renoveres - mens kommunale bygninger som skoler og institutioner er pillet ud af forslaget.
Martin Lidegaard har dog ikke opgivet håbet om at få energispareindsatsen tættere på 20 procent.
- Der kan ske rigtig meget på to måneder. Jeg tager nu rundt til Europas hovedstæder og tager dem land for land, siger han.
/ritzau/