Annonce
Politik

Løkke afviser at have fået advarsel om statsløse

Lars Løkke Rasmussen står fuldt og helt ved sin hidtidige forklaring om, at han første gang hørte om Integrationsministeriets konventionsstridige behandling af statsløse, da pressen skrev om det i starten af 2011.

Det understregede han onsdag over for den statsløsekommission, han selv nedsatte i sin tid som statsminister.

Løkkes afvisning kommer, efter at hans daværende departementschef Karsten Dybvad i sidste uge under vidneansvar forklarede kommissionen, at han personligt - og allerede i 2009 - fortalte Løkke, at der var "knas" med daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs håndtering af de statsløse.

- Jeg kan fuldstændig - som i fuldstændig - afvise, at jeg har fået en orientering om, at der skulle have været substantielle problemer, sagde Lars Løkke Rasmussen til kommissionens udspørger.

- Jeg kan med sikkerhed afvise, at der skulle være faldet ord om retsstridighed. Jeg ville med sikkerhed have handlet på det, spurgt ind til det og kunne huske det. Sådan en oplysning ville aldrig være faldet til mig i form af en henkastet bemærkning, sagde han.

Til gengæld vil Løkke ikke afvise, at han kan være blevet orienteret om "knaset" med Rønns håndtering. Det er i givet fald gået i glemmebogen, understreger han.

- Jeg kan 100 procent afvise, at jeg kan huske det. Men jeg kan ikke udelukke, at der er faldet en bemærkning. Men der er ikke faldet nogen bemærkning om, at der skulle have været substantielle problemer.

De færreste forestillede sig, at Løkke selv ville komme til at spille nogen rolle i sagskomplekset. Men den forestilling ændrede sig med Dybvads overrumplende forklaring i sidste uge.

Dybvad forklarede, at Birthe Rønn Hornbechs egen departementschef, Claes Nilas, "i efteråret eller forsommeren" opsøgte Dybvad, fordi Rønn "ikke fandt det nødvendigt" at informere Folketinget om fejlbehandlingen af de statsløse.

Meget hurtigt derefter, sagde Dybvad, gik han til Lars Løkke Rasmussen og underrettede om samtalen med Nilas om Birthe Rønn.

Men ifølge Løkke gik underretningen altså ikke på, at man forvaltede i strid med konventioner, endsige holdt noget skjult for Folketinget.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t