Annonce
Politik

Løkke anklager S for energipolitisk dovenskab

SF-formand Pia Olsen Dyhr (SF) var en af de politikere, der havde fundet den grønne garderobe frem i anledning af Folketingets afslutningsdebat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

S og DF har bremset regeringens planer for finansiering af energipolitik. Det får hårde ord med på vejen.

Skal man dømme ud fra politikernes påklædning under Folketingets afslutningsdebat onsdag, så er grøn årets absolut hotteste modefarve.

Selv statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) var på et tidspunkt i løbet af dagen iført et pang-grønt slips.

Tøjvalget afspejler, af afslutningsdebatten i høj grad har udartet sig til en kamp om, hvem der er grønnest: regeringen eller oppositionen.

Og det får Løkke til at lange kraftigt ud efter Socialdemokratiet i hans andet indlæg i maratondebatten, der har tradition for at vare til langt ud på aftenen.

Det sker med en reference til romanen Don Quixote, nærmere bestemt til titelfigurens sidekick, Sancho Panza, der på et tidspunkt siger, at har man først fået ry for at stå tidligt op, kan man godt blive liggende til middag.

- Bondesnu og magelig. Der er noget, der tyder på, at man i Socialdemokratiet tænker: Vi har da vist fået ry for at være grønne. Så behøver vi ikke gøre noget ved det, siger Løkke.

- Sandheden er, at man har foreslået noget, der minder om en overbudsstrategi. Mere klima, mere havvind, lidt mere af det hele.

Han kritiserer S for - sammen med Dansk Folkeparti - at have blokeret for regeringens planer om at finansiere en del af sit energiudspil med penge fra det økonomiske råderum.

- Hvis man vil noget, skal man være parat til at betale for det, siger Løkke.

Socialdemokratiet mener imidlertid ikke, at regeringens energiudspil er grønt nok. Det er derfor, partiet er imod at bruge penge fra det økonomiske råderum på det.

Socialdemokratiets energiordfører, Jens Joel, mener, at det i virkeligheden er et dække over massive skattelettelser, der ikke har nogen effekt for klimaet.

- Regeringens energiudspil bliver ikke grønt af, at man stikker en hvid løgn om sin sorte skattelettelse, lyder det fra S-ordføreren.

- Først forsøgte regeringen at true sig til skattelettelser. Nu forsøger de så at lyve sig til dem, mener Jens Joel.

Men Løkke mener, at en lavere elafgift er en del af den grønne omstilling. Blandt andet fordi det vil få folk til at bruge varmepumper til opvarmning, forventer regeringen.

- At foregive at man er grøn som en nyudsprungen bøgeskov og foregangskvinde i kampen mod global opvarmning, for derefter med iskold beregning at blokere finansieringen af havvindmøller, det er stærke sager, siger Løkke.

  • Afslutningsdebat i Folketinget
    SF-formand Pia Olsen Dyhr (SF) var en af de politikere, der havde fundet den grønne garderobe frem i anledning af Folketingets afslutningsdebat. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t