Annonce
Politik

Løkke kaster sig ud i sprogfiflerier om kursskifte

Der er "kæmpestor" forskel på at skifte standpunkt og skifte holdning.

Det lod Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, seerne forstå, da han i et interview med TV2 News fredag blankt afviste, at Venstre har kørt zigzagkurs, sådan som den borgerlige opposition ellers beskylder partiet for i fredagens udgave af Politiken.

- Vi skiftede standpunkt på spørgsmålet om statsborgerskab. Du spurgte, om vi havde skiftet holdning - der er kæmpestor forskel, lød det til TV2 News fra Venstre-formanden, der skyndte sig at tilføje:

- Men nu synes jeg, vi kører i ring.

Spørgsmålene kommer efter flere sager, hvor Venstre har skiftet holdning - eller standpunkt, om man vil. Et af de seneste eksempler på det er i spørgsmålet om dobbelt statsborgerskab.

Venstre har tidligere været imod, men besluttede i sidste uge at støtte idéen om, at danskere kan have to pas.

Og ifølge Politiken er listen over kursskifter hos det største oppositionsparti lang, hvis man sammenligner Venstres udmeldinger før folketingsvalget i 2011 med udmeldingerne efter valget.

Da den tidligere statsminister fredag af TV2 News blev bedt om at forklare, hvordan man kender forskel på et standpunkt og en holdning, sagde han følgende:

- At skifte holdning er at gå til valg på at sætte skatten op for så i stedet at sætte den ned eller at gå til valg på at sætte skatten ned og så i stedet sætte den op.

Han afviste pure, at det kan være svært at finde rundt i, hvad der er Venstres holdninger, og hvad der er partiets standpunkter.

Også torsdag måtte Lars Løkke Rasmussen stå til regnskab for en kovending for rullende kameraer i et andet interview med TV2 News.

Venstre-formanden bliver spurgt om, hvordan det hænger sammen, at han på sin egen hjemmeside Løkkefonden.dk roser de såkaldte aktivitetstimer.

På hjemmesiden henviser han til en forsker, der roser idéen om at kombinere leg, læring og bevægelse - men efterfølgende har Venstre forholdt sig kritisk til selvsamme aktivitetstimer, som regeringen har ønsket at indføre.

Lars Løkke Rasmussen afviser i interviewet at kende til den forsker, der er citeret på hans egen hjemmeside, og holder fast i, at Venstre mener det, partiet hele tiden har ment om aktivitetstimer:

- Vi har ikke en snus imod aktiviteter, lød det.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t