Annonce
Politik

Løkke ser med ekstremt stor alvor på Stephensen-sag

Folketingsmedlem Jon Stephensens (M) fremtid i partiet skal diskuteres efter sag om upassende beskeder til en 19-årig partifælle. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Folketingsmedlem Jon Stephensens fremtid i Moderaterne bliver afgjort efter et møde med partistifteren.

Politisk leder Lars Løkke Rasmussen (M) ser på sagen om folketingsmedlem Jon Stephensens upassende beskeder til en 19-årig partifælle med "ekstremt stor alvor", men vil ikke drage konklusioner endnu.

Det vil Løkke først gøre, når han og den 63-årige Stephensen har haft et møde om sagen.

Løkke vil ikke sige, hvornår det finder sted, men kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) har tidligere mandag udtalt, at det finder sted tirsdag. Hvor og hvornår vides ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Når det møde har fundet sted, så skal jeg nok konkludere, hvad der skal konkluderes på i den sag, siger Løkke.

- Der har været en række sager om Jon Stephensen, som ikke har tegnet noget godt billede.

- Jeg har meget klart sagt, at vi ikke skal være et parti, der bare sådan uden videre saver benene af folk for ting, de har gjort i deres fortid. Denne sag kommer meget tættere på, siger Løkke, som desuden er udenrigsminister i SVM-regeringen.

Sagen om de upassende beskeder fra Stephensen til den 19-årige partifælle, der er medlem af Unge Moderater, så dagens lys søndag, da TV 2 bragte historien. Hun modtog beskederne i februar.

Læs TV 2s artikel med den 19-årige her

I den kunne TV 2 dokumentere, at Stephensen blandt andet havde skrevet, at den 19-årige partifælle "er smuk med den lækreste krop".

Det er ikke første gang, at Stephensen er i medierne, efter at han angiveligt skulle have opført sig grænseoverskridende.

TV 2 har tidligere beskrevet, hvordan Stephensen ifølge en lang række kilder fra teaterbranchen, som Stephensen var en del af i mange år, skabte et ubehageligt arbejdsmiljø med trusler, magtmisbrug og grænseoverskridende adfærd i sin tid på teatret Aveny-T. Her var Stephensen direktør.

Løkke fastholder, at han ikke vil tale om eventuelle konsekvenser, før han har haft et møde med Stephensen.

- Det kan jeg sagtens svare på, men det svarer jeg ikke på, fordi vi behandler denne sag ordentligt. Jeg ser på det her med ekstrem alvor, siger Løkke.

Udenrigsministeren fik selv kendskab til den aktuelle sag i sidste uge, da Unge Moderater henvendte sig til partisekretæren.

Ledelsen i Unge Moderater har allerede taget stilling og gjort det meget klart, at Stephensen ifølge ungdomspartiet skal have sparket.

- Jon Stephensen hører ikke til hos Moderaterne, skrev Max Manøe Bjerregaard, som er en af ungdomspartiets to ledere, på Twitter søndag.

Stephensen har siddet i Folketinget siden valget i november sidste år. Han er blandt andet Moderaternes udenrigs- og kulturordfører.

/ritzau/

  • Moderaterne holder gruppemøde på Christiansborg
    Folketingsmedlem Jon Stephensens (M) fremtid i partiet skal diskuteres efter sag om upassende beskeder til en 19-årig partifælle. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt