Annonce
Politik

Løkke underskriver forsvarsaftale mellem Danmark og USA

Til Ritzau siger Lars Løkke Rasmussen (M), at de amerikanske soldaters tilstedeværelse til styrke dansk sikkerhed. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
En forsvarssamarbejdsaftale med USA, som Mette Frederiksen præsenterede tirsdag, er nu officielt underskrevet.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har torsdag aften underskrevet en forsvarssamarbejdsaftale med USA, som blev præsenteret tirsdag.

Det er sket på et møde med USA's udenrigsminister, Antony Blinken, i Washington D.C.

Til Ritzau siger Lars Løkke torsdag aften, at forsvarsaftalen styrker dansk sikkerhed ved at bringe amerikanske soldater tættere på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Aftalen betyder, at amerikanerne har mulighed for at bygge visse kapaciteter i Danmark, som - hvis tingene spidser til - gør, at responstiden falder, og det vil sende et afskrækkende signal til dem, der truer vores sikkerhed.

Forsvarsaftalen inkluderer blandt andet, at USA kan udstationere soldater på flyvestationerne i Karup, Skrydstrup og Aalborg.

Det gavner Nato og Norden, mener Lars Løkke.

- Lige siden Anden Verdenskrig har amerikanernes engagement i Europa været det, der har sikret vores sikkerhed, og at fastholde og udbygge det er positivt, og det er det, vi gør med aftalen her.

Pressemeddelelse fra Udenrigsministeriet

Aftalen mellem Danmark og USA, der er uopsigelig de første ti år, er blevet forhandlet gennem halvandet år.

Den vil dog først træde i kraft, når begge lande har "gennemført deres respektive nationale implementeringsprocesser". I Danmark skal der findes et flertal i Folketinget.

Der er endnu ikke sat tal på, hvor mange amerikanske soldater der skal udstationeres på de danske flyvestationer, siger Lars Løkke.

Han fastslår dog, at "det ikke er sådan, at det kommer til at vælte ind med amerikansk militærpersonale".

Aftalen blev præsenteret tirsdag på et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V). Der var ingen amerikansk repræsentant til stede.

Her løftede de sløret for dele af indholdet, men den fulde aftaletekst er først blevet offentliggjort torsdag, i forbindelse med at aftalen fik underskrifter på.

Et andet punkt i aftalen er, at amerikanske soldater som udgangspunkt skal retsforfølges efter amerikansk lovgivning, hvis de begår en kriminel handling under udstationering.

Mette Frederiksen har dog "ingen forventning om", at soldaterne begår kriminalitet, da det er "amerikanske soldater, vi taler om".

Ifølge Lars Løkke var det USA, som ønskede, at amerikanske soldater skal retsforfølges efter amerikansk lovgivning.

Forsvarsaftalen gælder ikke for Grønland og Færøerne.

/ritzau/

  • US-DENMARK-DIPLOMACY-BLINKEN-RASMUSSEN
    Til Ritzau siger Lars Løkke Rasmussen (M), at de amerikanske soldaters tilstedeværelse til styrke dansk sikkerhed. Foto: Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t