Annonce
Politik

Lokale DF'ere advarer partitoppen mod overbudspolitik

Bedre ældrepleje, lavere bilafgifter, nedsat licens og højere løn til plejepersonalet. Dansk Folkeparti har fremsat politiske ønsker for mange milliarder kroner siden folketingsvalget i 2011.

Men intet tyder på, at der er penge til at indfri ønskerne inden for en overskuelig årrække, og derfor må partitoppen holde igen over for vælgerne, mener nogle af partiets lokalformænd, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

- Man skal tænke sig lidt om, inden man lover for meget. For hvis man på et eller andet tidspunkt får ansvaret, kommer man også til at stå på mål for det, man har sagt, siger Inge Lise Lyse, der er DF-lokalformand i Skive, til Jyllands-Posten.

Jens Peter Rasmussen, DF- lokalformand i Hedensted, er enig. Han så gerne en kortere ønskeliste, som Socialdemokraterne har udregnet til at løbe op i 155 milliarder kroner.

- For det er urealistisk med så stort et beløb. Jeg ved ikke, hvor mange Storebæltsbroer vi kunne få for de penge, siger han til Jyllands-Posten og understreger, at han har svært ved at se, hvor milliarderne skal komme fra.

Niels Kallehave, DF-lokalformand i Favrskov, mener, at partitoppen må prioritere ønskelisten, hvis der ikke er udsigt til, at man kan få alle ønsker opfyldt.

- Op til et valg har vælgerne krav på at få at vide, hvad vi vil med ældrepolitikken. Og hvis ikke de selv melder ud, skal der nok blive spurgt ind til det. Der kan folk have en berettiget forventning om at vide, hvor vi står, siger han til Jyllands-Posten.

Gruppeformand for Dansk Folkeparti Peter Skaarup anerkender, at det kan blive vanskeligt at få opfyldt mange af ønskerne, hvis Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, sætter sig i Statsministeriet efter det kommende valg.

- Det bliver da ikke nemt, men ikke desto mindre fremsætter vi i øjeblikket en hel del beslutningsforslag sammen med Venstre, De Konservative og Liberal Alliance, og det er jo et meget godt sted at starte.

- Der er en del ting på udlændingeområdet og retsområdet, som vi er enige om, siger Skaarup til Jyllands-Posten, der dog ikke har forståelse for lokalformændenes advarsel om overbudspolitik.

Samtidig sætter Peter Skaarup spørgsmålstegn ved ønskernes samlede pris, som Socialdemokraterne har fået ministerierne til at beregne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig