Annonce
Politik

Lokallister vil sikre Heino Knudsen

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) og Marie-Louise Brehm Nielsen, Din Stemme. Foto: Privat

Socialdemokraterne går i valgforbund med to lokallister fra Lolland-Falster.

LOLLAND-FALSTER Valgkampen er for alvor ved at blive skudt i gang - også for regionsrådsvalget. Her meddeler Socialdemokratiet med regionsrådsformand Heino Knudsen i spidsen, at det nu er indgået i valgforbud med Guldborgsundlisten fra Guldborgsund Kommune og Din Stemme fra Lolland Kommune.

Et valgforbund tæller ved opgørelsen af et valg, hvor valgforbundet teknisk regnes som et parti ved mandatfordelingen. Derefter fordeles mandaterne blandt valgforbundets partier, og dermed undgås det, at stemmer går til spilde.

- Jeg er rigtig glad for, at vi til dette års valg har indgået denne aftale om valgforbund med Guldborg­sundlisten og Din Stemme, og jeg vil gerne takke begge partier for aftalen. Jeg ser meget frem til vores videre samarbejde partierne imellem, siger regionsrådsformand Heino Knudsen (S) om valgforbundet.

Socialdemokratiet indgik ikke i nogen valgforbund ved det seneste regionsrådsvalg, hvor Heino Knudsen endte med at blive ny formand for rådet.

Stor arbejdsplads

Guldborgsundlisten fik ved regionsrådsvalget sidste gang 3.629 stemmer. Det var tæt på et mandat til listen, der derfor stiller op igen med kandidaterne Jørgen-Erik Rasmussen og Michael Simonsen.

- Belært af resultatet sidste gang vil vi gerne give det et skud til og se, om vi kan få valgt nogen ind i regionsrådet, siger borgmesteren i Guldborgsund Kommune, John Brædder, Guldborgsundlisten.

Han pointerer, at listen satser på regionsrådsvalget, fordi regionen har en stor arbejdsplads i kommunen.

- Vi stiller op, fordi vi ved, hvor meget Nykøbing F. Sygehus betyder for kommunen. Og vi vil gerne bibeholde så stor en del af sundhedssektoren i lokalområdet. Sundhedsvæsnet er styret af regionen, så det er klart, at vil man have indflydelse på det, må man i regionsrådet, fastslår John Brædder.

At listen nu er gået i valgforbund med Socialdemokratiet skyldes hovedsageligt, at regionsrådsforman- den er lokal.

- Heino har gjort det rigtig godt. Det, at vi har en lokal regionsrådsformand, giver et rigtig godt fokus på sundhedsdelen på Lolland-Falster.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tvivl om DF-støtte

Hos Din Stemme på Lolland er det kommunalbestyrelsesmedlemmet Marie-Louise Brehm Nielsen, der også stiller op til regionsrådsvalget.

Hun er sygeplejerske på Svanevig Hospice og har tidligere været formand for ældreudvalget i Lolland Kommune.

- Fra vores synsvinkel var det bedste fortsat at have en lokal regionsrådsformand i Heino Knudsen. Derfor vil vi gerne sikre, at han bliver på posten med vores stemmer, siger Marie-Louise Brehm Nielsen.

Hun er i tvivl om, hvorvidt Heino Knudsen (S) kan få den samme støtte til sit formandskab fra Dansk Folkeparti som ved det seneste valg. Tvivlen er opstået, efter DF's nye spidskandidat Jan Herskov har udtalt, at partiet er et borgerligt parti.

- Vi er blevet i tvivl om, hvorvidt det her valg spænder af. Så vi vil gerne sikre Heino. Men jeg håber da absolut, at det bliver os, der får gavn af at hive nogle af deres stemmer i den modsatte retning, griner hun.

- Vores mål er at sikre den bedste udvikling på sundhedsområdet på Lolland. Vi har vores sundhedscentre, hvor der er mange flere muligheder. Vi skal undgå, at vores borgere skal fare til Slagelse, Roskilde og lignende. Vi har så mange kronikere, der ikke har nemt ved lange transporttider, siger Marie-Louise Brehm Nielsen, der vil hive flere specialer eller skærmkonsultationer til sundhedscentret i Nakskov.

- Sandsynligheden for, at sådan noget vil ske, er højere ved, at en lokal politiker som jeg selv kan presse på, og ved, at Heino er regionsrådsformand. Jeg ser ikke lige andre end ham, der kan gøre det.

  • Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) og Marie-Louise Brehm Nielsen, Din Stemme. Foto: Privat
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing