Folketinget er ikke permanent bastet og bundet til at føre særdeles stram finanspolitik, når Danmark snart går med i EU's finanspagt. Fremtidige Folketing kan vedtage at forlade finanspagten, som bygger på en mellemstatslig aftale blandt 25 af 27 EU-lande.
Det siger Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, til Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, ved Folketingets førstebehandling af et beslutningsforslag om dansk deltagelse i finanspagten. Forslaget ventes endelig vedtaget den 31. maj.
S-R-SF-regeringen har flertal for finanspagten med Venstre og De Konservative. Derimod vender Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten tommelfingeren nedad.
VK-regeringen foreslog sidste år et dansk budgetloft, før EU i marts i år aftalte finanspagten som svar på de enorme statsunderskud i Grækenland samt finanskrise i Portugal, Irland og Spanien.
Danmark vil følge finanspagten med en budgetlov, som fastlægger fireårige udgiftslofter for stat, regioner og kommuner. Hvis loftet brydes, skal finansministeren straks gribe ind, så de offentlige udgifter ikke går amok som i Grækenland.
Herhjemme må statsunderskuddet ifølge pagten højst udgøre en halv procent af bruttonationalproduktet.
- Finanspagten får afgørende betydning for at genskabe den helt nødvendige tillid til økonomien i Europa, mener Socialdemokraternes EU-ordfører, Jens Joel.
Aftalen strider ikke mod det danske euro-forbehold, mener han.
Derimod opfordrer Enhedslistens EU-ordfører, Nikolaj Villumsen, S-R-SF-regeringen til at genforhandle finanspagten med mere vækst.
Det kræver Frankrigs socialistleder, François Hollande, og Hollands borgerlige regering faldt efter EU's sparekrav, forklarer han.
/ritzau/