Klimaminister Lykke Friis efterlyser de klimakroner, som Københavnaftalen lover til klimaprojekter. Der er bare ingen, der ved, hvor pengene skal komme fra.
Danmark skal koncentrere resten af sit formandskab for FN's Klimakonference om at få de penge, som de rige lande lovede de fattige i Københavnaftalen, ud at arbejde, lyder budskabet fra klimaminister Lykke Friis (V).
- Jeg vil bruge min tid til at opfordre landene til, at der kommer afløb for pengene. Vi skal have nogen projekter i gang, før Danmark overdrager formandskabet til Mexico i november, understreger ministeren.
Ordene kommer fra talerstolen på en klimakonference på Christiansborg, som 92-gruppen, der består af 20 danske NGO'er, har taget initiativ til under temaet "Efter COP15 - hvad nu, Danmark?".
Men ingen ved, hvor de penge, Lykke Friis taler om, skal komme fra, påpeger Christian Friis Bach, International chef for Folkekirkens Nødhjælp.
Københavnaftalen forpligtede underskriverne til at rejse, hvad der svarer til mere end 181 milliarder kroner ud over den oprindelige udviklingsbistand til udviklingslandene i perioden 2010-2012. I 2020 skal der findes over 600 milliarder klimakroner om året.
Ingen af landene har forpligtet sig til at bidrage med et specifikt beløb, og pengene skal komme fra "... en række kilder, offentlige og private, bilaterale og multilaterale, inklusiv alternative finansieringskilder."
- Hvad er det for kilder? Hvor vil hun finde de penge? spørger Friis Bach.
Inden for klimadebatten er der ofte fokus på, hvorvidt de rigere lande konverterer allerede øremærket udviklingsbistand til klimabistand og dermed pynter på klimaregnskabet uden yderligere omkostninger.
Lykke Friis afviser dog på dagens konference, at definitionen på nye klimakroner er værd at bruge Danmarks sidste tid i formandstrøjen på.
/ritzau/