Annonce
Politik

Lykketoft: Vi er stadig i hård kamp mod Dansk Folkeparti

Socialdemokraternes Mogens Lykketoft kan godt se fornuften i den alliance, partiformand Mette Frederiksen (S) har indgået med Dansk Folkeparti. Men socialdemokraterne skal ikke gøre sig illusioner om, at de ikke stadig er "i en hård kamp" mod DF, betoner han i den nye bog "Arven efter Anker". Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv

Trods S-DF-alliancen er Socialdemokratiet stadig i hård kamp mod DF, siger den tidligere S-formand i ny bog.

Der er afgjort fornuft i den alliance, S-formand Mette Frederiksen har indgået med Dansk Folkeparti. Men socialdemokraterne skal ikke gøre sig illusioner om, at de ikke stadig er "i en hård kamp" mod DF.

Sådan lyder analysen fra tidligere S-formand Mogens Lykketoft i bogen "Arven efter Anker" af journalisten Bjarne Henrik Lundis.

Heri giver en række politikere og fagforeningsfolk bud på, hvordan Socialdemokratiet med skiftende partiformænd i spidsen har løftet arven efter tidligere formand og statsminister Anker Jørgensen.

- Dansk Folkeparti har stadig en masse holdninger, som jeg ikke bryder mig om. Jeg mener heller ikke, at det er særligt sandsynligt, at de kommer til at pege på en socialdemokratisk ledet regering, siger Lykketoft i bogen.

- Men vi har en forpligtelse til at forsøge at forhindre de værste vildskud fra den borgerlige regering, siger han og henviser til, at S og DF sammen har spændt ben for topskattelettelser og højere pensionsalder.

- Vi skal ikke gøre os nogen illusioner om, at vi ikke stadig er i en hård kamp imod dem. Men der kan være mange grunde til at se mere pragmatisk på samarbejdet.

- Et af dem er jo, uanset om vi kan lide det eller ej, at over 30 af Dansk Folkepartis 37 folketingsmedlemmer kommer fra en arbejderbaggrund. I Socialdemokratiet er der langt færre.

I de seneste 15 år har skiftende regeringer med få undtagelser ført en økonomisk politik, der har skåret lunser af velfærdssamfundet - og det har kostet Socialdemokratiet dyrt, betoner Lykketoft:

- Vi har forringet det sociale sikkerhedsnet i en tid, hvor flere mennesker var mere udsatte og utrygge. Uligheden er steget. Så den del af arven fra Anker har vi ikke forvaltet godt nok. Det har svækket opbakningen til os.

- Jeg tror, den nye ledelse er fuldt bevidst om, at vi skal løfte denne arv igen.

Anker Jørgensen betegnes sommetider som den sidste rigtige socialdemokrat. Men det skyldes ikke, at der blev ført mere klassisk socialdemokratisk politik i hans tid, vurderer Lykketoft i bogen:

- Men folk vidste, at det godt kan være, at Anker ikke kunne komme igennem med alt, men at han gerne ville. Han var en af vores.

Selv om Mette Frederiksen ikke har en arbejderbaggrund, men har gået på universitetet, tror Lykketoft, at hun kan "blive den næste, der på samme måde som Anker sætter sig tydeligt i folks erindring":

- Jeg har altid ment, at hun har en dyb spontan instinktiv fornemmelse for, hvad Socialdemokratiet er for et parti, og hvorfor vi er her. Hun har en meget stærk social indignation.

- Og vi har netop i dag et stort behov for at overbevise folk om, at Socialdemokratiet vil kæmpe for større retfærdighed.

"Arven efter Anker" udkommer på forlaget Sidespejlet 5. december.

  • Førstebehandling af finanslov
    Socialdemokraternes Mogens Lykketoft kan godt se fornuften i den alliance, partiformand Mette Frederiksen (S) har indgået med Dansk Folkeparti. Men socialdemokraterne skal ikke gøre sig illusioner om, at de ikke stadig er "i en hård kamp" mod DF, betoner han i den nye bog "Arven efter Anker". Foto: /ritzau/Jens Dresling/arkiv
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"