Annonce
Politik

M-profil: Det var ikke nok kun at tage ordførerskaber fra Stephensen

Gruppeformand Henrik Frandsen og ligestillingsordfører Rosa Eriksen ankommer til Moderaternes gruppemøde på Christiansborg i København tirsdag den 25. april 2023. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Moderaternes politiske ordfører mener, at beslutningen om at sende Jon Stephensen på orlov er den rigtige.

Moderaternes politiske ordfører, Monika Rubin, mener, at det er godt, at hendes partifælle Jon Stephensen "ryger på orlov", efter at han har sendt "klamme beskeder" til en 19-årig kvinde, som er medlem af partiet.

Det siger hun til journalister inden Moderaternes gruppemøde tirsdag formiddag.

- Det er en rigtig uheldig sag. Først og fremmest for den unge pige, som har modtaget de klamme beskeder. For det er det, siger Monika Rubin.

Artiklen fortsætter efter annoncen

TV 2 kunne i weekenden fortælle, at det 63-årige folketingsmedlem Jon Stephensen fra Moderaterne i februar sendte en besked til en 19-årig kvinde fra ungdomspartiet.

Han skrev i sms'en, at hun var "smuk med den lækreste krop".

Politisk leder Lars Løkke Rasmussen meddelte mandag aften, at partiets ledelse i enighed med Jon Stephensen har besluttet, at han går på orlov frem til 3. oktober, når næste folketingsår starter.

- Jeg synes, at det er den rigtige beslutning, vi har taget, at sanktionere ham på den måde, siger Monika Rubin.

- Man kunne også have valgt bare at tage ordførerskaberne fra ham, men det synes jeg ikke, ville være nok. Sagen her lægger sig ovenpå andre historier, så det er en grund til at gøre mere.

Gruppeformand Henrik Frandsen lægger vægt på, at beslutningen om Jon Stephensens orlov er en gensidig aftale mellem partiledelsen og Stephensen selv.

Adspurgt om der med den aftale reelt er tale om, at partiet sanktionerer Jon Stephensen, svarer politisk ordfører Monika Rubin:

- Jeg har ikke været involveret i præcis, hvordan det har været udmøntet, men jeg synes, det er godt, at han ryger på orlov.

Rosa Eriksen, som er Moderaternes ligestillingsordfører, er glad for, at beskeden til den 19-årige pige får konsekvenser for Jon Stephensen.

Og mens partiets gruppeformand, Henrik Frandsen, ikke mener at kunne svare på, om der er tale om en metoo-sag, så er Rosa Eriksen ikke tilbageholdende med at kalde sagen netop det.

- Ja, det synes jeg, at det er. Når man sidder i en magtposition, skal man være meget bevidst om, hvem man indgår relationer med, og derfor synes jeg ja, det er en metoo-sag, siger hun.

Med metoo-bevægelsens indtog har kvinder verden over delt historier om seksuel chikane.

I første omgang slog metoo-bevægelsen ikke for alvor igennem i Danmark. Det var først, da tv-vært Sofie Linde i 2020 delte sin egen historie om seksuel chikane, at mange personer stod frem med deres egne historier.

Bevægelsen har fået konsekvenser for flere politikere. Blandt andet forlod den tidligere radikale leder Morten Østergaard sin post efter grænseoverskridende adfærd.

Det samme gjorde Københavns daværende overborgmester, Frank Jensen.

/ritzau/

  • Moderaternes folketingsgruppe holder møde
    Gruppeformand Henrik Frandsen og ligestillingsordfører Rosa Eriksen ankommer til Moderaternes gruppemøde på Christiansborg i København tirsdag den 25. april 2023. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud