Annonce
Politik

Måling: Danskerne vil ikke af med EU-forbeholdene

I Folketinget er der et bredt flertal for at gøre op med de danske EU-forbehold på rets- og forsvarspolitikken.

Men spørger man danskerne, så er der ikke stor lyst til at afskaffe hverken retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.

Det viser en ny meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Ritzau op til valget til Europaparlamentet på søndag.

46,2 procent af de adspurgte vælgere siger nej til at afskaffe forsvarsforbeholdet, der betyder, at Danmark ikke er med i EU's forsvarssamarbejde og derfor heller ikke kan være med i EU-ledede indsatser i konfliktområder.

32,7 procent af vælgerne vil gerne af med forsvarsforbeholdet, mens 21,1 procent svarer 'ved ikke'.

Når det gælder retsforbeholdet, er danskerne delt op i næsten tre lige store grupper. Ja-sigere, nej-sigere og tvivlere. Dog er der en lille overvægt af vælgere, der vil bevare det retslige forbehold.

36,2 procent ønsker fortsat, at Danmark skal stå uden for det overstatslige EU-samarbejde på retsområdet, mens 30,9 procent gerne vil af med retsforbeholdet. 32,9 procent svarer "ved ikke".

Retsforbeholdet har været genstand for størst debat den seneste tid, fordi EU-tilhængerne frygter, at Danmark med tiden tvinges ud af det europæiske politisamarbejde, Europol.

Så sent som i tirsdags opfordrede Venstres formand og statsministerkandidat, Lars Løkke Rasmussen, regeringen til at udskrive en hurtig folkeafstemning om retsforbeholdet, hvis det bliver et ja ved patentafstemningen på søndag.

- Hvis vi i fællesskab kan opbygge den piositive stemning, så vi får danskerne til at stemme rigtigt ja til patentdomstolen, så er fremtiden banet. Så skulle vi stille os ovenpå det og sige, at så tager vi den næste, for vi kan ikke holde til at glide ud af Europol, sagde Løkke.

Selvom en folkeafstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet er en del af regeringsgrundlaget, så afviste Thorning udspillet fra Løkke.

- Jeg er helt enig i, at vi skal afskaffe forbeholdet, men jeg tror ikke, det er tiden til at sætte en dato, lød statsministerens svar.

For en måned siden spurgte Voxmeter også vælgerne, hvordan de forholder sig til at afskaffe euroforbeholdet. Her var svaret et klart nej tak til euroen.

Et stort flertal på knap 65 procent slog fast, at de ville sætte kryds ved nej ved en euroafstemning, mens knap 24 procent var parat til at udskifte kronen med euro. De sidste 11 procent var i tvivl.

Meningsmålingen om forsvars- og retsforbeholdet er foretaget fra den 14. maj til den 21. maj. Målingen er gennemført som en kombination af telefon- og webinterview med 1007 repræsentativt udvalgte personer over 18 år.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig