Annonce
Politik

Medie: FE skaffer oplysninger om danskere via særligt spionsystem

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) under samråd med om Forsvarets Efterretningstjeneste onsdag. Hun har varslet, at kritikken af FE skal kulegraves i en undersøgelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Amerikansk efterretningstjeneste hjalp Forsvarets Efterretningstjeneste med at bygge datacenter på Amager.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) indsamler målrettet oplysninger om danskere.

Sådan lyder en af konklusionerne i den redegørelse, som Danmarks spiontilsyn, Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET), for nylig afleverede til forsvarsminister Trine Bramsen (S).

Det erfarer DR Nyheder.

Mediet erfarer, at redegørelsen beskriver, hvorfor der ifølge tilsynet ikke er tale om rene tilfældighedsfund, når FE i samarbejde med den amerikanske efterretningstjeneste NSA får oplysninger om danskere og danske virksomheder via kabler.

Dermed kan FE have brudt en af de klokkeklare regler, der gælder for den danske militær- og udenrigsefterretningstjeneste.

Det skyldes, at FE alene er sat i verden for at beskytte Danmark mod trusler udefra og for at varetage danske interesser i udlandet. FE må derfor kun komme i besiddelse af danske oplysninger ved en tilfældighed.

Tidligere har det alene været fremme, at tilsynet havde fundet indikationer på, at FE har handlet i strid med loven ved blandt andet at indhente oplysninger om danskere.

Men sagen tegner sig muligvis langt mere alvorligt. Det vurderer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter.

- Hvis FE målrettet indhenter data om personer, der hører hjemme i Danmark, så er det i strid med den lov, som FE er undergivet, siger han til DR Nyheder.

Den formodede ulovlige indsamling af danske oplysninger er sket gennem et nyere, ekstremt avanceret spionsystem, der har et særligt internt kodenavn i FE, erfarer DR Nyheder.

Spionsystemet gør det muligt at suge enorme mængder sms-beskeder, telefonopkald, billeder, chatsamtaler og internetkommunikation op af danske fiberkabler og lagre de store mængder rådata.

Ifølge DR Nyheders oplysninger har teknikere fra den amerikanske efterretningstjeneste NSA været med til at bygge et helt datacenter på Sandagergård på sydspidsen af Amager.

Derfra styrer FE meget af tjenestens arbejde med elektronisk indhentning. Datacenteret er specifikt bygget til at huse det pågældende spionsystem, erfarer DR Nyheder.

Tilsynets kritik af FE skal kulegraves i en undersøgelse af sagen, som forsvarsminister Trine Bramsen (S) har varslet.

Hverken forsvarsministeren, FE eller Tilsynet med Efterretningstjenesterne ønsker at kommentere sagen over for DR Nyheder.

Link til den citerede artikel på DR''s hjemmeside
  • Åbent samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste
    Forsvarsminister Trine Bramsen (S) under samråd med om Forsvarets Efterretningstjeneste onsdag. Hun har varslet, at kritikken af FE skal kulegraves i en undersøgelse. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing