Annonce
Politik

Messerschmidt: Jeg har ikke begået noget ulovligt

Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt mener, at DF var berettiget til EU-midler til et sommerarrangement, partiet afholdt. Det skal nu prøves i retten. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Morten Messerschmidt vil gå efter en frifindelse i Meld og Feld-sagen, siger han efter tiltale.

- Jeg har haft lejlighed til kort at vende sagen, også med min advokat. Og vi arbejder ud fra, at der skal ske frifindelse.

- Vi mener ikke, at vi har brudt reglerne.

Sådan lyder det fra Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, efter at Bagmandspolitiet, Søik, har meddelt, at man ønsker at rejse tiltale mod ham i en sag om misbrug af 100.000 kroner som følge af den såkaldte Meld- og Feld-sag.

Til Ritzau siger Morten Messerschmidt:

- Jeg havde selvfølgelig håbet på, at sagen kunne afsluttes nu.

- Jeg har haft den hængende over hovedet i mere end fem år og er derfor ærgerlig over, at vi skal en tur forbi byretten.

- På den anden side er jeg selvfølgelig glad for, at det bliver konkretiseret nu. For jeg har godt nok haft mange forskellige beskyldninger hængende over hovedet, som så er blevet afvist. Og nu er det det her, vi fokuserer på, siger han.

Det var tilbage i august 2016, at den daværende EU-parlamentariker blev meldt til politiet for muligt svig med offentlige midler i Meld og Feld - henholdsvis en alliance af partier i EU og en fond.

Siden har sagen været undersøgt af EU's kontor til bekæmpelse af svig, Olaf, og af Bagmandspolitiet. Adskillige gange har politiet udskudt en afgørelse.

Nu er Messerschmidt så blevet tiltalt for misbrug af 98.835 kroner i forbindelse med en sommerkonference i Skagen i 2015.

Her har Ekstra Bladet beskrevet, at Dansk Folkeparti har fået EU-støtte til mødet, selv om EU fyldte meget lidt på mødet.

Morten Messerschmidt afviser dog, at han uberettiget har fået EU-midler til konferencen.

- Vi vurderede, at vi var berettiget til at få midlerne, da vi fik det godkendt i Meld-sekretariatet, siger Morten Messerschmidt til TV2 News.

Han vil nu fokusere på at "forsvare og forklare", hvordan mødet er foregået, og hvorfor DF er berettiget til EU-midlerne.

- Jeg har i pressen været mistænkt for alt muligt fra identitetstyveri over polske kuglepenne, og hvad ved jeg, som nu er fejet bort. Der har man efter en minutiøs gennemgang sagt, at der var ikke noget at komme efter.

- Så har man sagt, at det her vil man gerne have en dommer til at kigge på. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over at skulle bruge tid og ressourcer på det. Men det accepterer jeg, og jeg tager det selvfølgelig alvorligt, og glæder mig til at kunne få sat et endeligt punktum, siger Morten Messerschmidt til TV2 News.

Ifølge Messerschmidt er det op til Dansk Folkepartis gruppe at afgøre, om han kan fortsætte som næstformand.

- Udgangspunktet er, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Men hvis der er ønske om noget andet, så tager jeg det til efterretning, siger Morten Messerschmidt til TV2 News.

  • Morten Messerschmidt afviser tiltale i Meld og Feld-sag
    Dansk Folkepartis næstformand Morten Messerschmidt mener, at DF var berettiget til EU-midler til et sommerarrangement, partiet afholdt. Det skal nu prøves i retten. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing