Annonce
Politik

Mette Frederiksen: I dag afmonterer vi Løkkes krumtap

Når Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, afviser at hæve pensionsalderen, kommer det heller ikke til at ske, siger S-formand Mette Frederiksen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Ivan Riordan Boll

Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti lover at spænde ben for regeringens plan om at hæve pensionsalderen.

Så længe Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ikke vil lægge stemmer til at hæve pensionsalderen, sker det ikke.

Og det forsikrer Folketingets to største partiers formænd til De Radikales nytårsstævne i Nyborg lørdag.

Her har partileder Morten Østergaard (R) inviteret S-formand Mette Frederiksen og DF-formand Kristian Thulesen Dahl til partilederdebat.

- Når jeg siger, at vi ikke hæver pensionsalderen, så gør vi det ikke, siger Mette Frederiksen fra scenen, hvor hun henvender sig direkte til DF-formanden:

- Det, jeg godt kunne tænke mig, er, at vi kigger hinanden dybt i øjnene og bliver enige om, at vi ikke kommer til at hæve pensionsalderen. For hvis vi bliver enige om det, så bliver det - med al respekt - ikke til noget.

Kristian Thulesen Dahl kvitterer og gentager, at DF ikke vil være med til at hæve pensionsalderen. Til gengæld vil han ikke skrive under på et dokument, hvor han afgiver samme løfte:

- Jeg synes, det er noget pjat det her. Det er lidt pop-agtigt. Jeg tror, danskerne er immune over for den her slags pap-skilte. Vi har sagt igennem lang tid, at vi ikke vil hæve pensionsalderen yderligere, siger han.

Og dermed konkluderer Mette Frederiksen, at regeringen ikke kan finde flertal til at hæve pensionsalderen:

- Det betyder, at krumtappen i statsministerens nytårstale er faldet fra hinanden i dette øjeblik, siger hun med henvisning til, at Lars Løkke Rasmussen gentog ambitionen om en højere pensionsalder i sin nytårstale.

Derimod åbner både Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl op for "frivillige ordninger" for dem, der kan og vil arbejde længere.

- Hvad vi kan finde på af frivillige ordninger vil jeg gerne være med til at diskutere, siger Mette Frederiksen, der bakkes op af Kristian Thulesen Dahl:

- Vi skal ikke underkende, at der er mange, der når pensionsalderen, men gerne vil arbejde videre.

Lørdagens vært, Morten Østergaard, ærgrer sig over modstanden fra S og DF.

- Mange opfatter os som reformliderlige - at vi vil lave reformer for reformernes skyld, siger han.

- Men hvis ikke vi træffer nogle beslutninger, hvor vi beder de stærke i samfundet om at yde lidt mere, så må vi fortsætte kursen med uddannelsesloft og nedskæringer på uddannelserne.

- Hvis ikke vi skaber os et råderum, så kan vi ikke investere i fremtiden.

  • Mette Frederiksen
    Når Folketingets to største partier, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, afviser at hæve pensionsalderen, kommer det heller ikke til at ske, siger S-formand Mette Frederiksen. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Ivan Riordan Boll
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

Indland

Hidtil usete gps-forstyrrelser blev registreret på Bornholm i maj

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik