Annonce
Politik

Mette Frederiksen til Thulesen: Hvorfor peger du på Løkke?

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ses her, da hun ankommer til starten på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Socialdemokratiet er mere enige med DF end Venstre om velfærd, så hvorfor pege på Løkke, spørger S-formand.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, risikerer at ende som mobbeofferet Mulle i ungdomsfilmen Zappa, hvis han holder fast i at pege på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister efter næste valg.

Sådan lyder det spøgefuldt fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen.

I sin tale lørdag til S-kongressen i Aalborg opfordrer hun i stedet Thulesen Dahl til at pege på hende som statsminister.

- Pas på, der ikke går for meget Zappa i dansk politik. Kan I huske ungdomsfilmen fra 1983: "Du vil jo gerne være med i hulen, ikke Mulle?"

- Men Mulle. Tulle. Lad nu være med at spise den skovsnegl. Det kan godt være, du kan få en rokokopude af Løkke. Men det får danskerne ikke mere velfærd ud af, siger Mette Frederiksen til latter fra salen.

Mens Dansk Folkeparti ønsker en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent, så gik de øvrige partier i blå blok i 2015 gik til valg på nulvækst eller minusvækst i den offentlige sektor.

Det mål er dog siden blevet justeret til en "moderat vækst" i det offentlige forbrug.

Men på velfærdspolitikken er DF tættere på S end på de øvrige partier i blå blok, mener Mette Frederiksen.

- Vi vil samarbejde hen over midten. Med alle, der vil tage et ansvar. Også Dansk Folkeparti.

- I de seneste tre år har vi sammen med Dansk Folkeparti forhindret den borgerlige regering i at hæve pensionsalderen. Vi har forhindret dem i at give topskattelettelser. Det er rigtig gode resultater.

- Men ærligt talt, Kristian Thulesen Dahl. Hvorfor peger I egentlig på Lars Løkke? Det giver ærligt talt ingen mening, siger Mette Frederiksen.

Hun tilføjer:

- Hvis du virkelig er optaget af de ældre, så er det jo ikke Joachim B. Olsen, du skal gå sammen med. Jeg anerkender, at han er stærkere end Nicolai Wammen.

- Men det kan vores gamle jo ikke bruge til noget. Hvis du virkelig er optaget af at sikre en god økonomi i kommunerne, så er det jo ikke ligefrem Saxo Bank, der kommer med pengene, vel?

- Det gør derimod de danske skatteydere. Og mange af dem vil hellere have ordentlig velfærd, end de vil have de topskattelettelser, de konservative bliver ved med at tale om.

Ifølge Mette Frederiksen får DF opfyldt ønsket om mere velfærd, hvis man går sammen med Socialdemokratiet.

- Det handler om politik. Og derfor også lige en besked til alle de politiske kommentatorer og satiretegninger, der har travlt med at tale om, at jeg flirter med Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl.

- Bare rolig. Det er Bo, jeg er kæreste med. Han har friet til mig. Jeg har sagt ja. Vi skal giftes, siger Mette Frederiksen til stort bifald fra salen, hvor hendes forlovede, filmfotografen Bo Tengberg, er blandt de fremmødte.

  • Socialdemokratiets Kongres i Aalborg
    Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen ses her, da hun ankommer til starten på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t