Annonce
Politik

Mette Frederiksen udelukker ikke SF i regering

S-formand mener, det er for tidligt at diskutere regeringspartnere. Men hun understreger tæt forhold til SF.

Der var smil, blomsterbuket og flere selfies med SF-formand Pia Olsen Dyhr, da Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, lørdag overraskende dukkede op til SF-landsmøde.

Med udsigter til en rød valgsejr i meningsmålingerne sætter besøget omgående gang i spekulationerne om, hvorvidt Mette Frederiksens deltagelse skal ses som et tegn på en mulig S-SF-regering.

Til det siger S-formanden:

- Når jeg er her, så er det en understregning af et rigtig godt samarbejde og en anerkendelse af den måde, som SF arbejder på.

- Jeg kan godt høre, at der spørges meget til regeringskonstellationer. Men jeg koncentrerer mig om at få danskernes opbakning til et nyt politisk flertal.

- Hvordan det flertal kommer til at arbejde, får vi at se til den tid, siger Mette Frederiksen.

Spørgsmål: Pia Olsen Dyhr åbner for, at SF kan gå i regering igen. Er de klar til det efter din opfattelse?

- Det fælder jeg slet ikke dom over. SF tilrettelægger selv deres arbejde. Jeg bruger min energi på Socialdemokratiet. Men vi har et rigtig godt samarbejde. Ellers var jeg ikke taler her i dag, siger Mette Frederiksen.

SF trådte under stor tumult ud af S-R-SF-regeringen i 2014 efter Dong-sagen. Siden da har de færreste troet på en ny tur i ministerbiler for SF'erne.

I dagene op til SF's landsmøde har Pia Olsen Dyhr dog for første gang åbnet for, at SF kan gå i regering efter næste valg. Betingelsen er dog, at De Radikale ikke igen får magten over en rød regerings økonomiske politik.

Også Socialdemokratiet har fået et tiltagende anstrengt forhold til De Radikale. Både på den økonomiske politik og på udlændingepolitikken er der store kløfter mellem de to tidligere regeringspartnere.

Spørgsmål: Anser du SF for at være det parti, der er tættest på Socialdemokratiet i rød blok?

- Jeg vil ikke gå ind i konkurrencen om, hvem der er tættest på. Jeg håber på, at Socialdemokratiet er et parti, som flere forskellige partier ønsker at samarbejde med.

- Jeg glæder mig over et tæt samarbejde med Dansk Folkeparti og med eksempelvis SF.

Spørgsmål: I er dybt uenige med De Radikale om udlændinge og den økonomiske politik. Er det ikke nærliggende, at se SF som jeres tætteste samarbejdspartner i rød blok?

- Jeg kommer ikke til at placere partierne i forhold til hinanden. Det afgørende for mig er, at vi kan samarbejde bredt i Folketinget. Det står Danmark sig bedst med, siger Mette Frederiksen.

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t