Annonce
Politik

Mette Frederiksen vil hæve skatten på kapital og aktier

- Det vil ramme nogle ganske få mennesker, siger Mette Frederiksen om det nye udspil. - Til gengæld vil det være nogle, der har meget, meget høje indkomster. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Toppen løber fra os andre, mener S-formand, der vil ramme de allermest velhavende med nyt skatteudspil.

Den stigende ulighed er en af de absolut største udfordringer, det danske samfund står over for.

Det mener Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, og på den baggrund har hun den seneste tid lanceret flere forslag, der er designet til med nærmest kirurgisk præcision at hive flere skattekroner ud af de rigeste danskere.

Nu er hun klar med endnu et udspil i den række. Det går ud på at indføre højere skat på formueindkomster. Mens indkomstskatten fredes.

- Det vil ramme nogle ganske få mennesker, siger Mette Frederiksen om det nye udspil.

- Til gengæld vil det være nogle, der har meget, meget høje indkomster.

Forslaget går ud på, at kapitalindkomst - det vil blandt andet sige renteindtægter og kursgevinster fra obligationer - skal beskattes hårdere. Det samme skal aktieindkomst på mere end 53.000 kroner årligt.

Ved hjælp af beregninger fra Finansministeriet er S nået frem til, at de kan øge skatteindtægterne med 1,1 milliarder kroner ved at gennemføre de to forslag samt ved at annullere nogle mindre tiltag, regeringen har på vej.

Beskatningen af pensionsopsparinger og aktieindkomster under 53.000 skal der derimod ikke ændres på.

- Almindelige danskere vil slet ikke blive ramt af det her. Hverken når man sælger huset eller man har en pensionsopsparing. Det gælder for nogle ganske få i toppen af vores samfund, forsikrer Mette Frederiksen.

Hun forsikrer også, at partiet ikke vil hæve indkomstskatten.

- Jeg har ikke noget ønske om, jeg har ikke nogen intentioner om og vi kommer ikke med forslag om at sætte indkomstskatten op eller skatten i det hele taget for helt almindelige mennesker, siger Frederiksen.

Spørgsmål: Når du siger, at indkomstskatten ikke bliver sat op, gælder det så også topskatten?

- Ja. Det gør det.

Spørgsmål: Kommer I til at sætte topskattegrænsen ned?

- Nej.

Socialdemokratiet præsenterer sit udspil som et opgør mod det, partiet kalder "rødvinsreformen". Det er en skattereform, der blev vedtaget i 2009 og som egentlig hed Forårspakke 2.0.

Det var statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der også havde magten der.

I mellemtiden har Socialdemokratiet stået i spidsen for en regering i fire år, så spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfor partiet ikke rullede skattereformen tilbage, da partiet havde regeringsmagten.

- Man når ikke alt i en regeringsperiode. Og der er i øvrigt også en ny formand for Socialdemokratiet. Derfor fremlægger jeg det, som vi i Socialdemokratiet i dag mener er den rigtige politik, siger Frederiksen.

- Der er et behov for, at vi går op mod den stigende ulighed. Der har ikke været vilje i Danmark til at adressere det problem at toppen løber fra os andre.

Spørgsmål: Er det også en vilje, I selv har manglet?

- Man kan i hvert fald konstatere, at vi ikke fik gjort nok, da vi sad i regering.

- Det er et udtryk for, at vi ønsker at føre en mere klassisk fordelingspolitik, der er til gavn for den brede gruppe af danskere.

  • Spørgetime i Folketinget
    - Det vil ramme nogle ganske få mennesker, siger Mette Frederiksen om det nye udspil. - Til gengæld vil det være nogle, der har meget, meget høje indkomster. (Arkivfoto). Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t