Annonce
Politik

Milliardaftale skal rette op på problemer i skattevæsenet

Der har været massive udfordringer i skattevæsenet i en del år, hvilket ny politisk aftale skal rette op på. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Der bliver blandt andet tilført milliarder til it-området i skattevæsenet, der har været præget af kaos.

Et bredt politisk flertal har tirsdag indgået en flerårsaftale om skattevæsenets økonomi fra i år og frem til og med 2027.

Det meddeler Skatteministeriet i en pressemeddelelse, hvor det fremgår, at aftalen skal "skabe ro og stabilitet om skattevæsenets økonomi".

Alle partier undtagen Nye Borgerlige er med i aftalen, der medfører, at skattevæsenet årligt får et bevillingsniveau, der ligger mellem 10,8 og 11,5 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En bred og historisk flerårig aftale sikrer en forudsigelig økonomisk ramme om skattevæsenet og en fast politisk kurs.

- Det er der brug for, så vi kan fremtidssikre skattevæsenet, siger skatteminister Jeppe Bruus (S) i pressemeddelelsen.

Det er ikke mindst skattevæsenets it-område med omkring 230 it-systemer, der skal styrkes. Mange af systemerne står over for at skulle moderniseres.

Udskiftningen af it-systemer har været et stort problem i skattevæsenet, hvilket blandt andet har gjort det vanskeligt at inddrive gæld.

Borgere har i nogle tilfælde haft svært ved at betale deres gæld, fordi systemerne ikke har været gearet til at kunne modtage indbetalinger.

Der bliver årligt fra i år og til og med 2027 afsat mellem 4,2 og 4,9 milliarder kroner til drift og udvikling af skattevæsenets it-område.

6,6 milliarder kroner bliver årligt afsat til selve driften af skattevæsenet, som blandt andet tæller Skattestyrelsen, Gældsstyrelsen og Skatteankestyrelsen.

- Det er afgørende for den fremtidige drift af det danske skattevæsen, at vi prioriterer, at disse systemer løbende udskiftes eller moderniseres, siger Jeppe Bruus.

Den politiske aftale, som er blevet indgået tirsdag, tager udgangspunkt i anbefalinger, som et ekspertudvalg fremlagde for lidt over et år siden.

Udvalget blev nedsat i 2021 af daværende skatteminister Morten Bødskov (S).

/ritzau/

  • Thomas Lekfeldt
    Der har været massive udfordringer i skattevæsenet i en del år, hvilket ny politisk aftale skal rette op på. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Første skridt mod lavere moms? Skatteminister vil kigge på muligheden

Politik

Løkke erkender at have gennemført skadelig politik

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Kultur

Naji har massiv succes i Somalia

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Erhverv

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lokal nyt

Scandlines i rekord: - Vi oplever en stor interesse

112

Massiv Novo-brand er ude af kontrol

Annonce
Annonce
Lolland

Viceborgmester vil i Folketinget

Sport

Fattet cheftræner: - Der var slukket efter pausen

Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Nykøbing

NFH fik ørerne i maskinen: Jeg er pisseirriteret

Lolland

Raser over nyt anlæg: - Det er meget overraskende

112

Overfaldet af Korsør-manden: Pludselig kunne mor høre sin datter skrige i telefonen

112

Politiet forbyder Bandidos midlertidigt