Det danske udviklingssamarbejde med Niger kan ikke fortsætte, så længe landet ledes af en militærjunta.
Sådan siger udviklingsminister Dan Jørgensen (S) fredag, efter at regeringen har valgt at sætte fremtidig økonomisk støtte til Niger i bero.
- Vores samarbejde har været bygget på et tæt samspil mellem myndigheder, internationale organisationer og vores ambassader i nærområdet. Den type samarbejde kan man ikke have med en regering, som den ser ud nu.
- Faktum er, at det er en militærjunta. Det vil vi selvfølgelig ikke støtte hverken direkte eller indirekte med danske penge, siger ministeren.
Det var Dan Jørgensen selv, der for blot få måneder siden skrev under på en ny samarbejdsaftale, hvor den danske støtte til Niger skulle skrues i vejret.
I alt skulle det vestafrikanske land modtage 920 millioner kroner over fem år.
Aftalen er blevet sat i bero, efter at militære styrker i sidste uge kuppede sig til magten.
I første omgang håber ministeren, at den demokratisk valgte regering i Niger kan tage kontrollen tilbage.
- Men det er klart, at der er en vis risiko for, at det ikke sker. I givet fald må vi revurdere, hvad de her penge skal bruges til.
- Vi kommer løbende til at vurdere sammen med FN og andre partnere, om det er muligt i fremtiden at give en form for hjælp, der går uden om regeringen og direkte til de civile. Men det er for tidligt at konkludere på endnu, siger Dan Jørgensen.
De økonomiske konsekvenser af kuppet kan allerede mærkes hos borgerne i Niger. Flere afrikanske lande har indført sanktioner mod landet, og fødevarepriserne stiger.
Ifølge Nigers præsident, Mohamed Bazoum, er prisen på ris eksempelvis steget med 40 procent.
Han blev væltet ved kuppet 26. juli. Senere erklærede general Abdourahamane Tchiani, der står i spidsen for nationalgarden i Niger, at han er landets nye leder.
Niger har kæmpet med politisk uro, siden det opnåede selvstændighed fra Frankrig i 1960.
I 2021 lykkedes det dog for Mohamed Bazoum at blive den første demokratisk valgte præsident i landets historie.
/ritzau/