Annonce
Politik

Minister før Ukraine-møde: Ikke på tale at donere hærens kampvogne

Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er Danmarks repræsentant, når koalitionen Ukraine Defense Contact Group mødes fredag på Ramstein Air Base i Tyskland. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er fredag i Tyskland til møde om fortsat militær støtte til Ukraine.

Når over 50 lande fredag skal drøfte den videre støtte til Ukraine, kan netop det, at der bliver en videre støtte, ifølge fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) blive et tema.

Forsvarsministeren er Danmarks repræsentant på den amerikanske luftbase Ramstein Air Base i Tyskland, hvor en koalition af over 50 lande ledet af USA endnu en gang mødes.

Blandt andre Nato-generalsekretær Jens Stoltenberg og Ukraines forsvarsminister, Oleksij Reznikov, er på deltagerlisten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror, at hovedtemaet bliver ammunition, når man taler om konkrete bidrag, siger Troels Lund Poulsen.

- Og så tror jeg, at et andet stort tema bliver at få forpligtet landene på at vise solidaritet - også i 2024 - med Ukraine.

- For der er ikke nogen tvivl om, at den konflikt, vi nu oplever i den østlige del af Ukraine, desværre ikke ser ud til at blive løst og gå væk i løbet af de kommende måneder.

Troels Lund Poulsen drager til Ramstein-mødet dagen efter, at Danmark annoncerede endnu en donation til Ukraine. Sammen med Holland køber Danmark 14 Leopard 2-kampvogne af modellen A4, der leveres til Ukraine i starten af 2024.

Leopard 2-kampvognen anses for at være en af de mest effektive og avancerede kampvogne, der produceres.

Danmark råder selv over 44 Leopard 2-kampvogne af den nyeste model A7. Men de er ikke på vej til Ukraine, slår forsvarsministeren fast.

- Det, der er efterspurgt, er, at donere Leopard 2-kampvogne, og så er vi i den situation, at der er mange forskellige modeller af Leopard 2-kampvogne.

- Det er ikke på tale at donere Leopard 2A7. Det er en meget avanceret teknologisk kampvogn, siger Troels Lund Poulsen.

Og generelt er det ikke primært det danske forsvars våbenlagre, der fremadrettet skal findes donationer på, lyder det.

- Det er klart, at det spor, vi nu bevæger os ind i fra dansk side, primært vil være at lave donationer samme med andre lande.

- Enten at finansiere donationer eller købe os ind i de donationer, der vil komme i løbet af 2023 - fuldstændig ligesom vi har gjort her i forhold til Leopard 2-kampvognene.

Forsvarsministeriet oplyser, at Danmark foreløbig har doneret for 6,2 milliarder kroner til Ukraine. Donationerne af Leopard-kampvogne er dog ikke medregnet her.

/ritzau/

  • Stephanie Lose og Troels Lund Poulsen møder Venstre-medlemmer
    Fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) er Danmarks repræsentant, når koalitionen Ukraine Defense Contact Group mødes fredag på Ramstein Air Base i Tyskland. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t