Annonce
Politik

Minister: Gymnasierne skal selv fordele tosprogede elever

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) får kritik for sit forslag om at lade landets gymnasier selv fastlægge kriterier, som tosprogede elever fordeles efter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Arkiv/Ritzau Scanpix

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil lægge det ud til gymnasierne selv at fordele tosprogede elever.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) vil lade det være op til gymnasierne selv at fastlægge de kriterier, som tosprogede elever fordeles efter.

Det skriver DR.

Forslaget skal ifølge ministeren sikre bedre fordeling af tosprogede elever i gymnasierne.

- En af de faglige udfordringer er, at nogle elever med migrantbaggrund har dårlige sproglige forudsætninger, selv om de er kommet i gymnasiet. Derfor er sprog en faglig faktor, som man kan bruge til at fordele på, siger Merete Riisager til DR.

Også karakterer kan være et kriterie, som gymnasierne fordeler elever ud fra.

Forslaget bliver ikke mødt med roser fra Folketingets øvrige partier og gymnasierne, der stempler det som værdiløst.

- Det er ikke noget særligt godt forslag. Det er nogle små ændringer, som ikke har nogen større betydning, og de er midlertidige, siger undervisningsordfører for Dansk Folkeparti Marie Krarup til DR.

DF vil i stedet lave gymnasiedistrikter, som dækker "de blandede boligområder".

- Så ved man på forhånd, hvor man ender, og man ved, at det ikke er et gymnasie, der er hundrede procent præget af den ene eller anden kultur, siger hun.

Socialdemokratiet deler kritikken og kalder forslaget "fuldstændig ubrugeligt".

- Det her forslag betyder, at bare én skole har vetoret, og det betyder, at hvis man ikke er enige, når én skole siger fra, så bliver der ingen løsning, siger undervisningsordfører Annette Lind til DR.

Enhedslisten er også ude med riven mod ministeren.

- Det har jo længe været en klar melding fra mange rektorer, at det ikke er muligt for gymnasierne selv at løse de store problemer, der er med en skæv elevfordeling.

- Derfor er ministerens udmelding et klart signal om, at regeringen fortsat agter at lade stå til, siger undervisningsordfører Jakob Sølvhøj i en skriftlig kommentar til Ritzau.

På Hvidovre Gymnasium har hver anden elev indvandrerbaggrund.

Her dumper rektor Kirsten Jensen undervisningsministerens udspil, som hun ikke mener vil føre til nogen som helst forandring i elevfordelingen.

- Forslaget er et tomt slag i luften. Det kommer ikke til at have nogen effekt, for vi gymnasier vil aldrig kunne blive enige, siger hun til DR.

  • Doorstep om delaftale på ghettoområdet
    Undervisningsminister Merete Riisager (LA) får kritik for sit forslag om at lade landets gymnasier selv fastlægge kriterier, som tosprogede elever fordeles efter. Foto: Mads Claus Rasmussen/Arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud