Annonce
Politik

Minister klar med 127,5 millioner til pædagoguddannelse

Grundkvaliteten på pædagoguddannelsen skal løftes, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Pengene til at højne kvaliteten på pædagoguddannelsen kommer fra den tidligere regerings talentprogram.

Efter faldende ansøgertal og tomme studiepladser får pædagoguddannelsen nu et økonomisk løft på 127,5 millioner kroner.

Pengene tages fra den tidligere regerings planlagte talentprogram, der helt droppes, fortæller uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

- Danmark skal være verdens bedste land at være barn i. Og det kræver, at vi har virkelig dygtige pædagoger. Som jeg ser det, så trænger pædagoguddannelsen til et kvalitetsløft, og det vil jeg gerne bidrage til.

- Politik handler om prioritering, og jeg ser sådan på det, at min vigtigste opgave som minister er at sikre, at vores uddannelser over hele linjen har en god grundkvalitet. Først når det er på plads, kan vi bygge på med talentprogrammer, siger hun.

Tal fra ministeriet fra juni viste et faldende ansøgertal til pædagoguddannelsen for fjerde år i træk. Sammenlignet med 2015 var der således 17 procent færre, der ønskede at blive pædagog.

Noget af udviklingen kan formentlig forklares med mindre ungdomsårgange, men forskningsministeren håber, at de nye midler kan få flere til at søge ind på uddannelsen.

- Vi vil gerne have flere til at søge ind på pædagoguddannelsen og ansætte flere pædagoger. Begge dele er ambitiøse målsætninger, som vi ikke kommer i mål med på dag ét.

- Jeg ser det her som en saltvandsindsprøjtning, der er brug for, siger ministeren.

Midlerne svarer ifølge ministeren - såfremt institutionerne bruger dem alle på ét år - til en forøgelse af pædagoguddannelsens finansiering med cirka 20 procent.

De ekstra penge gives som et engangsbeløb, som uddannelsesinstitutionerne selv kan disponere over. Der er altså ikke tale om et vedvarende løft af uddannelsen, erkender Ane Halsboe-Jørgensen.

- Jeg har ikke penge til et permanent løft her og nu. Det ville jeg utrolig gerne. Nu har jeg knap 130 millioner til et kvalitetsløft, og det er det, jeg kan love.

At ministerens saltvandsindsprøjtning kommer på bekostning af talentprogrammet, bliver køligt modtaget hos Venstre, der dog også ønsker flere midler til uddannelsen.

- Samtidig med, at vi skal sikre ordentlig kvalitet på pædagoguddannelsen, skal vi også understøtte de unge talenter, som ønsker at række ud efter noget mere.

- I sidste ende kommer det også pædagoguddannelserne og dermed vores børn til gavn, lyder det fra Ulla Tørnæs, uddannelsesordfører for Venstre.

Pædagoguddannelsen er Danmarks største uddannelse med over 17.000 studerende.

  • RB PLUS K-minister vil have flere pædagoger morgen og aften
    Grundkvaliteten på pædagoguddannelsen skal løftes, lyder det fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig