Minister ser for mange efterskoleelever vælge gymnasiet

Det var en "mellemfornøjet" børne- og undervisningsminister, der mandag kunne se de nye søgetal til ungdomsuddannelser efter grundskolen.

- På den ene side er det jo forventet, at der er stabilitet, indleder Mattias Tesfaye (S).

Men han havde gerne set, at flere unge havde søgt ind på erhvervsuddannelser, end de 19,4 procent, der har gjort det i år.

Tallet har de sidste mange år ligget på omkring de 20 procent, selv om det har været en politisk målsætning at søgetallet til erhvervsuddannelser skulle op på 25 procent.

Ministerens blik er nu blandt andet rettet mod efterskolerne.

Her søger over otte ud af ti mod en gymnasial uddannelse efter 10. klasse på efterskole. Det samlede søgetal mod en gymnasial uddannelse er 72,6 procent i år.

Mattias Tesfaye varsler en "meget vigtig diskussion" om efterskolerne, hvor der er "behov for at gøre meget mere".

- Når man så ser, at flere og flere unge kommer på efterskole, så er det i sig selv med til at øge søgningen mod gymnasiet.

- Så der synes jeg også, vi har en diskussion til gode med efterskolerne om, hvordan vi sørger for, at når unge er væk fra deres familier, og de er 24 timer i døgnet på en kostskole – hvordan vi så får den skole åbnet op, så den sikrer den bedst mulige vejledning af unge, når de skal træffe et uddannelsesvalg, siger Mattias Tesfaye.

Han holder dog fast i, at "det vigtigste" er at se på folkeskolen.

Ligesom sin socialdemokratiske forgænger på posten som børne- og undervisningsminister vil han have mere tid til praktiske fag i folkeskolen.

- Særligt i folkeskolens ældste klasser. Der har vi simpelthen markant færre timer, end vores nabolande har, siger Mattias Tesfaye.

Også de boglige fag er "meget stillesiddende".

- Der har været en akademisering af folkeskolens undervisningsformer, som jeg godt kunne tænke mig blev mere praktisk anlagt.

Før regeringen går i gang med at se på, hvordan overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelserne kan justeres, afventes Reformkommissionen. Den forventer at komme med sine sidste anbefalinger i maj.

Indtil da er ministeren "fortsat i lytteland".

- Jeg laver faktisk ikke så meget andet end at samle inspiration. Men det er en stor prioritet for regeringen, og det skal ske i den første del af regeringsperioden og ikke den sidste.

Hverken Enhedslisten eller De Radikale forstår ministerens afventning.

- Under valgkampen lovede Socialdemokratiet og Venstre massive investeringer i erhvervsuddannelserne, men nu hvor finansloven er fremlagt, er der ingen nye penge at finde til formålet, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL) i en skriftlig kommentar.

Det virker som om, at regeringen ikke har indset alvoren af, at vi om bare syv år mangler 100.000 faglærte.

Fra De Radikales undervisningsordfører, Lotte Rod, er der undren over, at "regeringen kun vil lave mere oplysning til forældre".

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor regeringen ikke er i gang med en stor økonomisk plan for erhvervsuddannelserne? Hvorfor tager regeringen ikke lederskab for at lave erhvervsuddannelser, som de unge brænder for at vælge, siger Lotte Rod i en skriftlig kommentar.

/ritzau/