Folketingets partier har onsdag taget et første skridt i den politiske proces mod at give offentligheden mere indsigt i de politiske beslutningsprocesser.
Partierne var onsdag formiddag til uformel drøftelse med justitsminister Peter Hummelgaard (S), hvor der ifølge partierne dog ikke blevet taget en politisk diskussion om indhold.
Ministeren konstaterer i en pressemeddelelse efter mødet, at der kommer yderligere drøftelser på "den anden side af sommerferien".
Der er således stadig ingen konkrete løfter om en tidshorisont.
Ministeren vil nedsætte et udvalg, der skal danne grundlag for en ny offentlighedslov.
Skiftende regeringer har ifølge Zenia Stampe (R) talt om sagen, men de har skubbet den foran sig og ikke reelt foretaget sig noget, lyder kritikken.
En samlet opposition savner handling, efter at både en kommission, et ekspertudvalg og ombudsmanden har konstateret, at loven mindsker åbenheden.
- Det er en diskussion, vi har haft i ti år.
- Vi har fået at vide, at de arbejder med det, men det har taget alt for lang tid, siger Stampe.
De Radikale vil blandt andet have fjernet ministerbetjeningsreglen, hvor aktindsigt kan afvises med henvisning til, at ministeren kan få behov for rådgivning fra embedsværket.
Godt halvdelen af Folketinget - alle partier uden for regeringen - kræver lempelser. Og det har regeringen også lovet at give. Det fremgår af side 49 i regeringsgrundlaget fra december 2022.
De ni partier uden for regeringen skrev et åbent brev til justitsministeren i april 2023, hvor de krævede "mere åbenhed i det danske demokrati".
Det skete i forlængelse af en rapport fra et ekspertudvalg, som fagforeningen Djøf igangsatte med tidligere departementschef i Statsministeriet Karsten Dybvad i spidsen.
Udvalget præsenterede otte anbefalinger i marts, herunder "mere offentlighed i forvaltningen".
Djøf’s formand, Sara Vergo, vil gerne se udvalget nedsat, ”før hun tror det", men hun er tilfreds med meldingen fra justitsministeren onsdag om, at der sker noget.
Fagforeningsformanden mener, at offentlighedsloven spænder ben for åbenheden. Hun peger på særligt to paragraffer, som ifølge Djøf bør justeres.
Det er ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen. Den sidste kan forhindre eksempelvis partier, der står uden for en politisk aftale, indsigt i dokumenter.
- Det er vel de to mest problematiske paragraffer, som Journalistforbundet og andre har peget på som nogle af de steder, man med rette kan se på: Hvordan det snit så skal ligge, er der mange, der skal være med til at formulere, siger Sara Vergo.
Djøf er i færd med at indgå det, som formanden kalder et partnerskab med Journalistforbundet i denne sag.
- For i Djøf har vi også interesse i, at der er mest mulig transparens omkring de demokratiske processer, siger Vergo.
Det har ikke endnu været muligt at få en kommentar fra justitsminister Peter Hummelgaard.
/ritzau/