Annonce
Politik

Minister vil mindske brug af antibiotika i svinestalde

Jakob Ellemann-Jensen (V) vil sænke det nuværende antibiotikaforbrug i danske svinestalde med 15 procent. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/arkiv/Ritzau Scanpix

Miljø og fødevareministeren har sat stramningen i værk for at nå målsætningen i mrsa-handlingsplan.

Danske svin skal have mindre antibiotika. Det slår den nytiltrådte miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) fast i en ny begrænsning af, hvor meget antibiotika der må bruges i svinestaldene, skriver Politiken torsdag.

- Det er gået i den rigtige retning, men nu stagnerer det lidt. Vi skal stramme skruen en ekstra tand for at nå helt i mål, siger ministeren til Politiken.

Han vil sænke det nuværende forbrug med 15 procent.

Ellemann-Jensen tiltrådte ministerjobbet 2. maj. Meldingen er hans første markante varsel om indgreb over for landbruget.

Stramningen er sat i værk for at nå målsætningen i mrsa-handlingsplanen fra 2015.

Den er vedtaget af et bredt flertal i Folketinget og skal reducere forbruget af antibiotika i landbruget med knap 13 ton om året for at bekæmpe resistensdannelse hos bakterier, der kan blive farlige for dyr og mennesker.

Landbruget brugte i 2014 omkring 86 ton antibiotika, og det tal skal ned, så der i 2018 i alt bliver brugt højst cirka 73 ton antibiotika.

Jakob Ellemann-Jensen forklarer, at den skærpede kurs sker i erkendelse af, at målet ellers ikke vil kunne nås.

- Den klare hensigt er stadig, at vi når det inden slutningen af 2018, siger han til Politiken.

Men det er hverken muligt eller rimeligt, lyder det fra brancheorganisationen Danske Svineproducenter.

- Det er helt urimeligt, som der er lagt op til, at danske svineproducenter nu skal holde for igen. Man skal naturligvis kunne behandle syge dyr, siger formand Torben Hauskov til Politiken.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer mener man ikke, at brugen af antibiotika kan gøres op i kilo, da landmændene har fået besked på at benytte et andet antibiotika, som vejer ti gange mere, end det de tidligere brugte.

Det forklarer sektordirektør for svineproduktion Christian Fink Hansen.

- Det er problematisk, fordi man sammenligner pærer og bananer. Ministeren lægger et massivt pres på de besætninger, der ligger i den tunge ende i forhold til antibiotikaforbrug.

- Jeg kan være bekymret for, om det er alle besætninger, der på en dyrevelfærdsmæssig forsvarlig måde kan sænke antibiotikaforbruget.

- Jeg kan være bekymret for, om nogle svineproducenter kan se sig nødsaget til ikke at behandle syge grise, siger han til Ritzau.

  • Rumænere fik 68 kroner på svinefarm
    Jakob Ellemann-Jensen (V) vil sænke det nuværende antibiotikaforbrug i danske svinestalde med 15 procent. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/arkiv/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Lolland

- Kommunen skubber ansvaret væk, og lægger det over på de frivillige

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Guldborgsund

Undrer sig over helt nye detaljer i brev

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand