Nogle unge finder uddannelser attraktive, fordi de har en høj adgangskvotient, lyder konklusion i evaluering.
Karakterer og karakterkvotienter fylder for meget i optagelsessystemet, når de unge søger mod de videregående uddannelser.
Det er en del af uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens (S) konklusion på en evaluering af optagelsessystemet på videregående uddannelser, som offentliggøres fredag.
- Vores optagelsessystem fordrejer de unges uddannelsesvalg. Dem med de højeste snit, klumper sig sammen på meget få uddannelser.
- Og karakterer fylder mere og mere for de unge mennesker, og det trækker tråde til, om de lærer i dybden eller bare jagter det høje gennemsnit. Her er der noget, som ser bekymrende ud, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Blandt andet viser et spørgeskemaeksperiment udført af ministeriet, at en ud af seks ansøgere ændrede uddannelsesvalg alene på grund af, at den valgte uddannelse havde en højere grænsekvotient.
Samtidig viser undersøgelsen ifølge ministeriet, at 26 procent af gymnasieeleverne har fravalgt fag eller at hæve niveauer i fag, fordi det ville trække deres samlede karaktergennemsnit ned.
Det er til trods for, at de syntes, fagene var spændende.
- Nogle af dem tænker strategisk og fravælger de fag, de oplever som svære, fordi det vigtigste for dem er karakteren. Og det er det modsatte, vi vil have dem til at gøre, siger ministeren, der endnu ikke har et klart svar på, hvordan systemet skal ændres.
- Politisk skal vi have en diskussion om, hvor meget mere der skal ind ved siden af karaktererne, siger hun.
Ifølge ministeren går optagelsessystemet lige nu ud over velfærdsuddannelserne, som har lavere adgangskvotienter, og derfor ifølge undersøgelsen er mindre attraktive.
De fire store velfærdsuddannelser er sygeplejerske-, socialrådgiver-, lærer- og pædagoguddannelserne.
Blandt den fjerdedel af ansøgerne med de højeste karakterer, er det cirka fem procent, der søger de fire uddannelser.
- Det er hundrede procent de unges eget valg, men vi kan se i evalueringen, at det vægter højt, hvad de tror, omverdenen synes er prestigefyldt. Og lader de sig styre af det, så er det jo ikke et reelt frit uddannelsesvalg. Så føler man sig presset, siger Ane Halsboe-Jørgensen.
Dansk Erhverv (DE) tilslutter sig tanken om ændringer af systemet, fortæller Mads Eriksen, der uddannelses og forskningspolitisk chef i DE.
- Ensidig fokus på snittet kan modarbejde det, vi på længere sigt gerne vil have i erhvervslivet, siger han.
Ministeren forventer at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem omkring årsskiftet.
Det tyder desuden på, at et større opgør med karakterer i Danmark kan være på vej. Tidligere har Ane Halsboe-Jørgensen luftet idéen om at lave den nuværende 7-trinsskala om.
Springene er for store mellem karaktererne, minuskarakteren skal fjernes, og "i toppen må der godt være noget at stræbe efter, som er endnu højere end det nuværende 12-tal", har ministeren tidligere udtalt.
Undersøgelsen, der fremlægges fredag, bygger på svar fra 911 elever.