Annonce
Politik

Ministre afviser kendskab til planer om udsmugling af Syrien-børn

Jeppe Kofod og Trine Bramsen siger, at de ikke var vidende om IS-planer om at bortføre børn fra fangelejre.

Hverken udenrigsminister Jeppe Kofod (S) eller forsvarsminister Trine Bramsen (S) kendte til Islamisk Stats (IS) angivelige planer om at bortføre børn fra fangelejre i Syrien, hvor der opholder sig danske børn, inden det blev beskrevet af Ekstra Bladet i sidste måned.

Det oplyser begge fredag ved et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg, som Enhedslisten har indkaldt til.

- Jeg har hverken set, modtaget eller på anden måde været bekendt med, inden Ekstra Bladets artikel, at Islamisk Stat, som påstået i artiklen, skulle have udset sig 350 udenlandske børn i lejrene til udsmugling, optræning i terror, eller at IS skulle have udsmuglet 30 børn fra lejrene i Syrien med henblik på at optræne dem til terror i deres hjemlande.

- Jeg kan også sige klart, at jeg har ikke modtaget oplysninger om, at IS har udsmuglet eller har forsøgt at udsmugle danske børn fra lejrene, siger Jeppe Kofod.

Samme vurdering kommer fra Trine Bramsen.

- Jeg vil lige som udenrigsministeren slå fast, at jeg hverken har set, modtaget eller på anden måde været bekendt med de oplysninger om børnene i Syrien, før de kunne læses i Ekstra Bladet 13. marts 2021, siger hun.

Retsordfører Rosa Lund (EL) har udtalt ved flere lejligheder, at hendes partis tillid til udenrigsministeren kan ligge på et meget lille sted.

Også De Radikale har været meget kritiske over for Jeppe Kofods ageren i sagen.

Før ministrenes svar har Rosa Lund angivet kernen til indkaldelsen til samrådet.

- Kendte eller kendte ministrene ikke til de her oplysninger? Det er meget afgørende for hele håndteringen af denne sag, om både udenrigsministeren og forsvarsministeren kendte de her oplysninger og ikke lagde dem frem for Folketinget.

- Hvis det er tilfældet, vil jeg gerne vide, hvorfor ministrene ikke syntes, det var en relevant oplysning at have for Folketinget.

- Hvis ministrene ikke har vidst det, så står vi med et helt nyt problem.

- Nemlig hvem i ministerierne synes ikke, det er relevante oplysninger at give hverken til ministrene eller Folketinget. Det er sagens kerne, det er det, vi gerne vil have svar på.

Ekstra Bladet afslørede midt i marts, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i september sidste år havde advaret regeringen om, at IS havde udsmuglet 30 børn fra lejrene i Syrien med henblik på at rekruttere dem til at begå terrorhandlinger i deres hjemlande.

Jeppe Kofods og Trine Bramsens oplysning om, at de intet kendte til IS-planerne, vækker undren hos flere af deltagerne i samrådet fredag.

For hvorfor fik ministrene ikke de pågældende oplysninger, når oplysningerne var forbi fire ministerier?

De Radikales retsordfører, Kristian Hegaard, siger:

- Hvor strandede den information så henne? Og så vil jeg spørge ministrene om, hvorvidt det burde være en information, ministrene havde haft?

- Og hvad gjorde ministrene, straks de blev gjort bekendt med informationerne i Ekstra Bladet?, spørger han.

Jeppe Kofod svarer således:

- Når det gælder fortrolighed og efterretninger, kan vi ikke drøfte det i et åbent samråd, så hører det andre fora til.

Kristian Hegaard prøver lykken og stiller de samme spørgsmål én gang til.

Trine Bramsen minder ham om, at de sidder ved et åbent samråd, og det er ikke tilladt at dele fortrolige oplysninger.

- Det er sådan set ikke mig, der bestemmer det.

- Det står i vores lovgivning, og der er en temmelig hård strafferamme, hvis man forbryder sig imod de principper, siger hun.

Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing